text
stringlengths
2
111k
date
stringdate
1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
id
stringlengths
5
55
pwa
float64
0
1
newspaper
stringclasses
28 values
For mig som Farver i Schive er aabned en vis Leylighed og derfore kan som fornøyelig Bud skeer underhaanden faaes tilkjøbs Allernaadigst meddeelt Privilegium, behørig Redskab. og iboende Gaard til Professionen indrettet, bestaaende af Indhuus 22 Fag, Udhuus 37 Fag Bindingsværk, eege Tømmer, som udi Brand=Cassen er ansat for 2250 Rdlr., altsammen i god Stand, nyt bygged og bekosted i de sidste 18 Aar. tilligemed 2 skikkelige Hauger; Liebhaberne behage herom med mig at correspondere eller selv tage det i Øyesyn inden første Michael. Schive, d. 5. Jul. 1767. B. Feilberg.
1767-07-24
aalborg1767_1767-07-24_1000477
0.97647
Jyske Efterretninger
Hos Jørgen Engelbrethsen i Aalborg er i Commission til Forhandling oplagt en Deel Norske Skrivpapiirer af adskillige Boniteter, samt grove og fine Uld Karder, som sammesteds for billige Priser ere at bekomme, neml. Skrivpapiirerne i Riis viis, og Karderne i Dosin viis. De, som ere skyldige at betale noget til mig Abraham Møllersky enten i rede Penge eller i Vahre, vilde behage at adressere sig til Sr. Niels Thygesen, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg, som paa mine Vegne modtager samme og derfore giver Qvitering, hvilken Qvitering ligesom af mig selv udgivet skal validere.
1767-07-24
aalborg1767_1767-07-24_1000478
0.89247
Jyske Efterretninger
Den 19 Julii bortrømte en Dreng fra Carl Frederich Hinds Skomager i Aalborg, ved Navn Jacob Christensen, udi en blaae Vest og stribed Undertrøye, samt blaae Strømper med Hat paa Hovedet og et tyndt fortagtig Haar. Dersom nogen seer ham, og vil tage ham og bringe ham tilbage, eller og vil lade ham vilde, om nogen antager ham forat beholde ham, hvilket er ulovligt, da vil samme Mester til al Takke fornøye den, som bringer ham dette Bud eller og Drengen tilbage. Af disse approberede Efterretninger udgives Ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-07-24
aalborg1767_1767-07-24_1000479
0.96842
Jyske Efterretninger
Tanker. over de i No. 28 indsendte Tanker over Aalborg. et Land man billigen Utopien maae kalde, Hvor man ey finde kan Bagvaskelse og Svig For skal man Stiernerne fra Himlen see at fulde For Jorden overalt heri forandrer sig. Langt fra jeg Kiøbenhavn den Ære vil misunde, Gid det var ogsaa sandt, at ey Bagvaskelse, Og Svig der havde Sted. Gid den, som Dronning kunde I Dyder prunke, som i Pragt, blant Stæderne. Langt fra jeg Forsvars Skrift for Aalborg her vil skrive, At ey Bagvaskelse og Svig der haver Sted. Ukrud er overalt; Om man eet Sted kan blive En Rose vaer, saa seer man og en Nælde med. Lad være, at du kan, min Ven, i Aalborg finde Dem, der bagvaske, der kun see til eget Vel Du kan og finde dem, der Laas for Tungen binde Det have Sqvalder og giør hver Mand Ret og Skiel Og Og Aalborg hvorfor skal den et Exempel være Paa slige Laster, som hver Christen bør at skye: Hvorfore skal vel den saa slet et Stempel bære? Tænk, kiære Ven! tænk paa din egen Føde=Bye. Tag Kieppen i din Haand, gar giennem alle Stæder, Og sig mig saa Om ey Bagvaskelse og Svi Har fæstet der sin Boe. Ja du i alle Stræder. Skal see, den Øgle Art har der indsneget sig. Hvi vil du derfor det hos Aalborg erne laste, Som du kan finde, hvor du hen i Verden gaaer: Og naar du denne Stad for dette vil antaste, Da vid, du Handel med den heele Verden faaer. Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. 5. Den Joniske Sect. Er hun ikke endnu, Madame træt af at høre meere tale om disse gamle philosophiske Skolemestere, Dersom jeg fortæller hende, at denne Grækiske Philosoph Thales takkede Lykken for trende Ting: At han var et Menneske og ikke et umælende; At han var en Græker og ikke en Barbar: At han var en Mandsperson og ikke et Fruentimmer; Saa tænker jeg, hun forlanger ikke meere at vilde om ham. Hvorfor ikke det, svarede Fruen; Han kan jo have havt Aarsag til sin Taksigelse. Dog synes mig, han i sær burde have takket for, at han var klogere end de øvrige 6 Brødre, han havde, da der tilforn er mig sagt, at han var den klogeste af de 7 Viise; Det jeg ellers søger at faae at vide om ham, er: Om han har havt nogle adskilte Meeninger fra dem, vi allerede have talt om. J meget, sagde jeg, kommer han overeens med Pythagora, da de begge have drukket Viisdom af de samme Kilder. De gamle Jndianers og fleere til Indien grændsende Nationers Lærdomme kan man spore hos dem begge; Thales levede hen ved 700 Aar for Christi Fødsel, han troede med Jndianerne, at den første Grund til vor Verden var Vand: Da alle opvoxende faste Legemer fødes ved Vand, eller fremkomme af det Flydende, han ansaae den gandske Verden overalt opfyldt og besiælet, han opfandt først først Aarets Jnddeeling i 365 Dage; Nogle tillegge ham en retskaffen sund Kundskab om Guds Væsen og fuldkomne Egenskaber, han troede og Siælens Udødelighed, og kaldte den lyksalig, som havde et sundt Legeme, en riig Siæl og en lærvillig Natur, Hans Disciple dyrkede meget Natur=Læren, og forsømte Sæde=Lærens Dyrkelse. De grundede meget paa at kiende Grunden til adskillige Tildragelser, i Luften og paa Jorden, og paa at udfinde, at Maanen var en beboelig Verden, som fremviiste at have Vand, Bierge, og Daler, og saa længe opholdte sig i Luften og Maanen, at de tilsidst neppe kiendte sig selv og deres egen Herkomst. En iblant Thaletis Discipler ved Navn Anaximander troede, at Menneskene først vare avlede i Fiskenes Bug, og der opfødte, indtil de fik større Kræfter. 6. Den Socratiske Sect. Philosophien gik saaledes Tid efter anden ved disses Flid længere bort fra dens nyttige Hensigt, indtil ved 400 Aar. for Christi Fødsel, da blev en ved Navn Socrates, som var af Thaletis Discipler oplært i Natur=Viidenskab, opvakt til at kiende, hvor nødvendig en Forandring var for Philosophien, der i saa lang en Tid havde henvendt sig allene til kunstige Opdagelser og Efterforskninger uden at have Hensigt paa nyttig eller det, som tiente til den menneskelige Forbedring; Han, som var udrustet med store Naturens Gaver, og besad saa stor Dybsindighed og ligestor Sinds Munterhed, som kunde foreene det Grundige med det Nyttige, og det Fornuftige med det for Sandserne behagelige og rørende; Han bragte Philosophien, som havde aflagt alt det Naturlige for at stige i det Høye ved blotte Fornuft=Slutninger, til at gaae tilbage til Jorden. for at gjøre Mennesker der Nytte, Man sagde derfor omham, at han havde bragt Philosophien fra Himlen til at boe iblant Mennesker paa Jorden; Han gav Philosophien saaledes efter nogle Aarhundrede Liv igien, og gjorde den almindelig bekiendt ved en utvungen og fattelig Lære=Maade, som han fremsatte Philosophien paa, saavel i offentlige Taler, som og ved alle Leyligheder i Samtaler, da han ikke saa meget indskrænkede Philosophien til noget Sted i Særdeleshed og allene for visse at høre, som hidtil havde gjort. gjort Philosophien saa tør tvungen og ubrugelig for Mennesker i Almindelighed; Hans Veltalenhed var saa forunderlig stor til at overtale og røre alle, som hørte ham, hans Jndsigt i Sandheder ikke mindre, saa at ventelig den Pythagoriske overtroiske Lærdom om Skyts=Engle, der endnu hængte ved Folk, gjorde, at man tillagde ham en Skyts=Engel eller særdeles Geist, der underrettede ham om adskillige Ting, kort sagt, Madamme, han var saa fuldkommen en Philosoph, at ikke allene i den Verdens Alder han levede udi, men end og i en langt seenere og meere oplyst Alder, kunde fordre Opmerksomhed og største Høyagtelse; Hans Lærdomme vare i Korthed disse Philosophie var den sande Vey til Lyksalighed, Gud var det fuldkomneste Væsen i sig selv, en Opholdere af sine Skabninger, i Særdeleshed Menneskerne, og en retfærdig Dommere i at belønne og straffe Menneskerne i det tilkommede Liv efter Fortieneste. Siælene tillagde han altsaa Udødelighed, og sagde dem at have været til før Legemet; Hvor reen og fuldkommen hans Sæde Lære maae have været, kan hun nogenlunde deraf slutte; Nogle faa af hans moralske Tanker vil jeg allene anføre: En retfærdig Mand og en lyksalig Mand var een og den samme, det Sande kunde aldrig skilles fra det Nyttige, da de begge af Naturen vare allernærmest forenede. Jo meere man nærmede sig til Lighed med det høyeste Væsen, jo mindre manglede man, og den var rigest, som med mindst var fornøyet. Nogle i Verden leve for at æde og drikke, de Gode æd og drikke for at kunde leve. Adelskab bestaaer allene i Sindets Fuldkommenhed, i Maadelighed og Legemets Afhold fra Laster; De Daarlige fanges ved Lovtaler, ligesom Harene ved Hunde, og naar Mennesker skal formildes, maae det skee enten ved Gaver, Høflighed eller og ved en indtagende Vellyst. En god Regents Pligt er at berige og lyksaliggiøre sine Lande. Disse Tanker, sagde Fruen, saavelsom de øvrige Lærdomme ere efter mine Tanker saa sunde, at de noksom kan overbevise enhver om denne Philosophs muntre og grundige Tænkemaade; Og, da Philosophien saaledes ved ham blev fornyet og reuset, og tillige blev gjort meere almindelig, saa forunsort sild, tale : hun phirette den forundrer det mig, hvorledes Philosophien igien kunde i en sildigere Alder blive saa ureen og dunkel, som han har fortalt mig, den var, da Epicuræerne lærte den. Det maae hun ikke forundre sig over, Madame, svarede jeg, Philosophien har alletider meere rettet sig efter Tiden, end den har rettet Tiden; Det varede ikke indtil Epicuræernes Tid, inden det Lys, som Socrates havde tilbragt Philosophien, syntes at tabe meget af sin Kraft. 7. Den Cyrenaiske Sect.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000480
0.98737
Jyske Efterretninger
En af Socratis egne Discipler fra Cyrenen i Africa, ved Navn Ariskippus, som blev Stifter for den Cyrenaiske Sect, og gav Philosophien en stor Forandring, han synes allene at have beholdt det udvortes Galante og Ziirlige af sin Læremester, og ved at dyrke de smukke Viidenskaber havde han og forøget samme, men i det Grundige befindes man ham aldeles uliig, saa hans Lærdomme komme meere overeens med de Epicuræiske end Socratiske. I SædeLæren lærte han som Epicurus, at man kuns om det nærværende skulde bekymre sig, Menneskenes største Gode bestod i Vellyst, som var god, endskiønt den havde sin Udspring af de skammeligste Ting, og en Samling af foranderlige Vellyster maatte udgjøre det ævige Liv. NaturLæren forkastede han, fordi han meente, der gaves ingen Muelighed at naae Kundskab deri, Fornuft=Læren ansaae han meget nyttig. Hans naturlige Lyst til at leve vel, og Lyst til at have Kong Dionsii Yndest, ved hvis Hof han meget opholdt sig, har venteligen gjort de største Forandringer i hans Læremesters Lærdomme, hans Opførsel efter Fortælling viser. overalt at han bedre var skikket til en Hofmand end til en Lærere i Philosophien. Saaledes maatte Philosophien i den første Soeratiske Afkom føle saa stor Forandring, og gandske nær see sin Undergang, da man meere i agt tog og bevarede dens Prydelser end den selv. (Fortsættelsen skal følge.)
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000481
0.96833
Jyske Efterretninger
Den 29. Julii er ved offentlig Auction paa Aalborg, Kiøbmænds Compagnie=Huus over de af sidste 2de hjemkomne Skibe efterfølgende Grønlandske Vahre blevne bortsolgte, nemlig : 135 Tdr. blank Tran for 1999 Rdlr. omtr. pr. Td. 14 Rdlr. 79 s. 3 Tdr. bruunt Tran 41 Rdlr. = 93 s. pr. Td. 13 Rdlr. 95 s. 1289 Stkr. Sælhunde Skind 183 Rdlr. 5 Mk. 3 s. pr. stk. omtr. 13 3/4 s. Endeel af overblevne Proviant Vahre for = = 59 Rdlr. 3 Mk. 11 s. Summa 2284 Rdlr. 5 Mk. 13 s.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000482
1
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 23 til den 29 Jul. G. Niels og B. Peders af Nedenes fra Øster=Riisøer. J. Lars af Nibe, P. Sørens af Dragøe, P. Jørgens. af Khn. og M. Wilsnach af Aalb. fra Khn. L. Heiles. af Aalb. fra Amsterd. J. Forster af Neucastell fra ibid. A. H. Winther af Aalb. fra Riga. A. Jsachs. af Tønsb. fra Frederichshald. N. J. Kielstrup og J. Helles af Aalb. fra Kiøbenhavn.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000483
0.92958
Jyske Efterretninger
Udgangne. P. Pouls. af Aalb. P. Sørens. af Dragøe, H. Hendrichs. af Nibe, og J. Sørens. af Khu. til Khn. L. Heiles af Aalb. til Arendahl. J. Forster af Neucastell til Stockholm. E. Hans af Sandefiord til Krogerøe. P. Jørgens. af Khn. til Drammen. S. L. Deign af Lefsøe til ibid. A. H. Winther af Aalborg til Narvar. N. Aamodt af Flechefiord til ibid. H. Niels. af Notterøe til Moss. J. Holm af Aalb. til Christiania.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000484
0.88158
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 21. Julii døde Bertel Bertelsen forhen Kiøb og Handelsmand i Aalborg, i sit Alders 77 Aar.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000486
1
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommen: Plan Nr. til en Afhandling om Skrive=Sygen, udkastet af Philopon. Samme er saavel i Bogtrykkeriet her, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof. Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe at faae tilkiøbs. paa Trykpapiir for 4 s. og paa Postpapiir for 6 s. Ligeledes skal med første herfra udkomme et Brev, der indeholder Logomachs og Tammans Anmerkninger over forommeldte Plan, der omtrent vil udgjøre 3de Ark. De, som derfor maatte behage at ville have samme Brev, ombedes at ville lade deres Navne inden Augusti Maaneds Udgang tegne paa benævnte Steder, allene for en Visheds Skyld, at man derefter kunde indrette Oplaget.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000488
0.97222
Jyske Efterretninger
Af Hr. ConRector Gottschalchs Afhandling NB. som de Poetiske Guder og Helte ere endnu nogle faa Exemplarier at bekomme tilkiøbs hos Hr. Wandall i Aalborg for 12 s. Stykket.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000489
0.96429
Jyske Efterretninger
Da os er paalagt tillige at holde alle Slags Snuftobakker til Oplag; Saa bliver for Eftertiden samme at bekomme i større og mindre Partier til de af det Høylovlige Vestindiske og Guineiske Rente- samt General-Toldkammer Collegio fastsatte Priser, hos Simon Kraft boende ved Vesteraae. Aalborg den 27. Julii 1767. kraft S. Lyberg.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000490
0.94118
Jyske Efterretninger
Efter afg. Glarmester Schrøder i Hobrde er berammet at holdes offentlig Auction den 11. Augusti førstkommende om Formiddagen Kl. 9 Slet over hans efterladte Effecter og Glarmester=Redskaber; Deriblant findes en meget god nye Glarmester=Vinde i complet Stand, hvorpaa skal kunde vindes 10 Sorter Vindue=Blye paa Gangen; Thi ville Liebhaberne til samme Tid sig behagelig indfinde, i sær, om nogen har Lyst Redskabet at tilforhandle, og sig igjen som Glarmester her i Byen at nedsætre. Hobroe, den 28 Julii 1767. S. Langballe.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000491
0.97468
Jyske Efterretninger
Peder Haaslund, forhen værende Farversvend hos Mad. Sl. Feylbergs i Skolegaden i Aalb., lader herved publicere til alle Vedkommendes saavel inden, som udenbyes deres Efterretn. at, siden Mad. Feylberg, formedelst hun af en sin Creditor er søgt og tiltalt, ikke længere des Aarsage vil bestride eller fort fortsætte hendes Farveriesammesteds, saa har hun sammes Fortsættelse ved Convention til mig overdraget, ligesom og det udi bemeldte hendes Farverie værende farvet Tøy med Creditor Samtykke, ved en derover holdte lovlig Forretning, mig et overleveret til Udlevering til enhver Eyere imod den sædvanlige Farver=Løns Betaling. Jeg vil og herved have alle og enhver, saavel inden som uden Byen boende paa det venligste inviteret, som fremdeles maatte have eller behøve noget Tøy eller Garn farvet, være sig Ulden, Linnet, eller Silketøy, at de da vilde behage at adressere sig til mig, da jeg ey allene bliver enhver for sit Tøy, som i min Tid indkommer ansvarlig, men end og forsikkrer, Eierne skal nyde samme forsvarlig farvet tilbage, imod sædvanlig FarverLøns Betaling; Og som jeg saavel her paa Stedet som i Egnen er fremmed, saa paa det alle og enhver kan betages al Frygt og Mistvivl, saa erbyder jeg at stille dem, som samme maatte forlange, sufficent Caution for deres Tøys forsvarlig Farving og rigtige Tilbagelevering imod Farver Lønnens Betaling. Aalborg den 22. Jul. 1767. Peder Haaslund.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000492
0.95023
Jyske Efterretninger
For mig som Farver i Schive er aabned en vis Leylighed, og derfore kan som fornøyelig Bud skeer underhaanden faaes tilkjøbs Allernaadigst meddeelt Privilegium, behørig Redskab. og iboende Gaard til Professionen indrettet, bestaaende af Indhuus 22 Fag, Udhuus 37 Fag Bindingsværk, erge Tømmer, som udi Brand=Cassen er ansat for 2250 Rdlr., altsammen i god Stand, nyt bygged og bekosted i de sidste 18 Aar, tilligemed 2 skikkelige Hauger; Liebhaberne behage herom med mig at correspondere eller selv tage det i Øyesyn inden første Michael. Schive, d. 5. Jul. 1767. B. Feilberg. De, som ere skyldige at betale noget til mig Abraham Møllersky enten i rede Penge eller i Vahre, vilde behage at adressere sig til Sr. Niels Thygesen, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg, som paa mine Vegne modtager samme, og derfore giver Qvitering, hvilken Qvitering ligesom af mig selv udgivet skal validere. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-07-31
aalborg1767_1767-07-31_1000493
0.95333
Jyske Efterretninger
Følgende Tanker fra en Aalborgs fraværende nedet forbunden Ven, ere os med Posten tilsendte i Anledning af andres Tanker over Aalborg i No. 28. Du Aale=Hytte, der har Hovedet oprækket i Som af et muddret Dynd, og bleven er opklækket Ved Herrens Forsyns Haand, saa du kan rose dig: Blant Danske Stæder saa med dig kan ligne sig. Naar du erindrer dig din første Byrd og Stamme, Sce til du ikke da faaer Aarsag dig at skamme Midt i din prægtig Glands af Bygninger og PraAt du ey taget har din største Pligt i agt, Jeg meen: See til at du ey haver glemt og glemmer, Hvordig opreyset har din Tarv endnu forfremmer, Den Altings=Styrer, som for dig har baaret Sorg, Den Gle, som været har din Aalborgs sikkre Borg. Læs Læs i Historien, og kjend den, dig har skaanet, Naar andre Stæder tidt har ligget som hendaanet J Fare, Nød, i Skræk, og raabet: Herre spar Skiøn, om du bedre var, Kiend den, dig skaanet har Nedkast dig da i Støv for din Forbarmers Throne, Giv Himlen Ære, giv ey Øre til den Tone, Man hører stemmes an af en forblindet Hær, Som nægte tør den Gud, der Forsorg for os bær. Et Bogstav mindre bliv om du kan Alborg blive Til Lykke! Almagts Haand din Handel, Næring drive Men tænker du, dit Alt skal lykkes og bestaae, Et Ord af Alt lad ey af din Erindring gaae. Gudsfrygt til alle Ting er nyttig, hvo det siger, Du veed, Men vid, naar du fra dette Bud ey viger, Bagvaskelse og Svig fra dig da pakker sig. Og Guds Forsættelser opfyldes skal paa dig. Kann, vel dul Kiøbenhavn i alle Ting ey ligne Det lidet Kiøbenhavn, dog Herren skal velsigne; Sit Fortrin Kiøbenhavn du lade bør og maae; Glæd dig, om du kan den i Gudsfrygt overgaae. Theophillus. Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. 8. Den Platoniske eller Academiske Sect. Men der fandtes endnu af Socratis Læringer en iblant andre i sær ved Navn Plato, som i 8 Aar havde hørt Socratis Forelæsninger, han lignede meget sin Læremester i Veltalenhed, og overgik ham i Dybsindighed. Efterat han havde gjort adskillige Reyser saa vel til Jtalien for at undervises om de Pythagoriske Lærdomme, som og til Egypten, for at tale med de Egyptiske Præster, kom han tilbage til Athenen, hvor han begyndte Forelæsninger, og blev Stifter for en Sect, man kaldte den Academiske; J Begyndelsen bestod Philosophien meest i Natur=Læren, hvilken man i sær dyrkede. Da Socrattes fremkom, saae han strax en Hoved=Mangel hos den, og derover pyntede den paa nye, og satte Sæde=Læren til den. Plato, som seenere fremkom og havde alt det Fortrin, som Naturen og en fornemme Fød Fødsel kan give, foruden var i 8 Aar oplært ved denne Gamaliels Fødder, og siden ved Omgang med de saa kaldte Barbarer havde forøget sin Kundskab, han gjorde Philosophien endnu meere fuldkommen ved at dyrke Hoved=Videnskaben (Metaphysiken, og forelæse den tillige; Heri benyttede han sig af nogle Lærere i den Eleatiske Sect, som af Pythagoristernes Lærdomme i Natur=Læren gjorde sig almindelige Begreber ved at afsondre de særdeles Tilfælde. hvori Pythagoristerne allene ansaae dem, og gjorde saaledes af disses Physik en Methaphysik; J Natur=Læren benyttede han sig af Pythagoristernes Underviisning, i Sæde=Læren af sin store Lærmestere Socratis Lærdomme, og overalt benyttede han sig af sammes muntre og behagelige Læremaade, han har været saa indtagende og behagelig at høre ved sine Forelæsninger, som vare indrettede som Samtaler, saa at man sagde, at om Jupiter selv kom til Athenen for at holde Tale, kunde han ikke anderledes tale; Hans Geist var ellers meget høytravende, og opholdt sig meget i Aandernes Rige, og i de saa høye Betragtninger og guddommelige Sandheder, og synes dens Lyst allermeest at have strækket sig derhen, hvor det blotte naturlige Lys, som allene lyste for den, var for svag til at give den en retskafsen Lysning til en sikker og vis Flugt, herover bleve og hans Fortællinger derom uforstaaelige, og gav siden adskillige Kirkens Lærere i Christendommen Anledning til daarlige Meeninger, tillige synes og de mystiske Lærere at have deres Herkomst af ham. Philosophie kaldte han Siælens Løsgivelse fra Legemet, hvor man med Fornuften kunde betragte Ting saaledes, som de virkelig ere, uden at forhindres eller forvirres af sandselige forføriske Bevægelser. En Philosophs Embede, sagde han, var: At kiende de guddommelige Ting, og bestyre de menneskelige; Han troede at foruden Mennesket havde et Legeme og en Siæl, hvori der fandtes medskabte Begreber, saa havde det og en Aand, som havde en Lighed med hans hellige Væsen, og deraf var fremkommet; Midlet, hvorved den menneskelige Siæl kunde komme i Forening med Guld, var Dyden, den eene lærte han, kunde være nok for Mennesker til at leve lyksalig. Jeg vil ikke opholde hende ved at udføre hans Lærdomme, dette dette vil jeg allene sige om ham, at hans Fornuft i Sæde Lærens Betragtning synes meere at søge sit Borgerskab, i det Muelige end i det Virkelige, og han forestillede sig saa høy en Grad af Fuldkommenhed i Dyd at kunne findes hos Mennesker, som man neppe uden for hans Hierne nogensteds i Verden kunde vente at findes. Den Forestilling, sagde Fruen, maae ventelig have reyst sig af hans høye Tænkemaade, og, om jeg ellers giør mig et ret Begreb om skiønne Aander, saa troer jeg ham at have været en saadan, der kunde fortiene sligt Navn. 9. Den Cyniske Sect. Ja, det som meere er, Madame, svarede jeg, man kaldte ham end og guddommelig: Men syntes han end at nærme sig til saa høy en Grad af Fuldkommenhed i Grundighed, og Behagelighed, at han iblant Mennesker kunde ansees med Tilnavn af guddommelig; Saa havde han en Med Distipel ved Navn Antistenes, som blev Stifter for den Cyniske Sect, samme formedelst en grov, ufordragelig og egensindig Opførsel fortiente neppe Navn af Menneske, skiønt han lige saavelsom Plato havde gaaet i Socratis Skole, saa var der saadan naturlig Bizarrerie hos ham, som en Stolthed fødte, hvilken ikke ved Lærdom eller Omgang kunde rettes, herudover hadede han alt det Sandselige, for at ikke have noget tilfælles enten med sin Lærere eller andre Mennesker, og for at kunne gjøre sig desto meere merkelig i Verden, han og hans Lærlinger foragtede ikke allene den udvortes Reenlighed og Nethed, men end og lærte, at adskillige Laster kunde ikke ansees som Laster, deres egen Natur var for dem en Lov; De skyede meget menneskelig Omgang, og søgte helst de Steder, hvor deres Opførsel og Lærdom kunde opvække en henrykkende Agtsomhed, og hvor de kunde yttre meest deres Stolthed i at dadle og foragte alle andre Lærere; Deres Stolthed gik saa vidt, at de end og af Stolthed foragtede alle Æres=Betieninger, Fornøyelser og Midler. Jeg veed, Diogens afskyelige Character er hende bekiendt, og han var just en Lærere af denne Sect, saa jeg vil forbigaae videre at røre denne skidne og umenneskelige Sect; Den Stoiske Sect havde vel sin Udspring og Lærdomme meest af denne Sect, men var den dog saa ulig og modsat, at der fortælles, at, naar en Philosoph i Artighed forsaae sig imod et Fruentimmer, pleyede samme at sige: Jeg troer, vor Philosoph er bleven af en Stokker en Cyniker. Det kan være nok, sagde Fruen, om denne afskyelige Sect; Jntet er mig meere modbydeligt, end at see Mennesker ved Egensindighed og Umenneskelighed at søge at giøre sig sælsomme; Men siden Socrates havde saa mange adskilte Lærlinger, som fra hans Skole udspirede ligesom adskilte Greene fra en Stamme, hvor iblant jeg dog allene anseer den Platoniske Sect som en ægte Green af saa værdig en Stamme, saa venter jeg, at den flygtige Plato har ikke været mindre frugtbar paa at føde slige flygtige Philosopher, som strax vilde flyve fra ham. Ney tvertimod, svarede jeg, de fleeste af hans Lærlinger gjorde sig en Ære af at holde sig til deres Stamme, og hellere vilde kaldes med hans Navn, end som man ellers kaldte dem Academiske. 10. Den Aristoteliske Sect, eller Peripatetiske.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000494
0.98417
Jyske Efterretninger
En særdeles iblant alle Platonis Lærlinger var en ved Navn, Aristoteles, som i 3 Aar havde hørt Socratem og i 20 Aar. Platonem, han adskilte sig fra den Platoniske Sect, og blev selv Stifter for en nye Sect, hvilken man kaldte den Peripatetiske eller omvandrende, efterdi Aristoteles meest ved at gaae lærte sine Distipler. Denne Sect opkom i det 3die Aarhundrede for Christi Fødsel. Philosophien blev giver af denne Sect en langt anden Skikkelse, end den havde havt tilforn. Et overmaade stort Mod hos Stifteren for denne Sect bragte ham til at udarbeyde et saadant philosophisk Systema, som kunde forskaffe ham Anseelse frem for alle andre Philosopher, det maatte altsaa være gandske nyt, og ikke have noget liigt alle andres Lærdomme eller Lærremaade, hvilket er Grund til den Utydelighed og store Mørkhed, der overalt forekommer i hans Skrifter; J Hensigt til Maaden at foredrage Philosophien, da maatte den ikke være som hans Læremester Platonis naturlig og behagelig, ikke heller som de øvrige Philosophers Maade, han vilde bruge en egentlig Maade at udtrykke sin Meening paa, hvorved han og egentlig skiulte sin funde Meening, tildeels venJig teliteligen med Forsæt, i Hensigt til den Høyagtelse, man ofte pleyer at give det, som meest vanskeligen begribes. (Fortsættelsen skal følge.)
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000495
0.96059
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra d. 20. Jul til 5 August. T. Madsen af Øster=Riisøer, fra Helsingøer. M. Willumsen af Flensborg fra Bergen. N. Christensen af Aalborg fra Kønigsberg. P. Richelsen af Aabenraae fra Amsterdam. Joch. Rave af Stokholm og J. Jensen Holm af Aalborg fra Stokholm. A. Aanensen af Nedenes lehn fra Ahrendal. J. Christensen af Aalborg og J. Rasmussen af Niibe fra Kiøbhn. G. Siversen af Nedeneslehn og J. Albreths af ibid. fra Øster=Riisøer. P. Sørens. Lehn af Sønderborg fra ibid. P. Niels af Notterøe fra Tønsberg. C. Graven af Aalborg og P. Juul af Niibe fra Frederichshald. Chr. Jacobsen af Aalborg fra Christiania. N. Krog af Nyekiøbing fra Drammen. Udgangne. S. Niels af Nedenes til Øster Riiser. C. Niels af Aalborg til Hadsund. A Jsaachsen af Tønsberg til Frederichshald. P. Richelsen af Aabenraae til Christiania. N. Christensen af Aalb. til Langesund. M. Wilsnach af Aalborg til Kiøbenhvn. H. Larsen af Øster=Riisøer til Krogerøe.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000496
0.90968
Jyske Efterretninger
Den 31. Julii blev paa Spottrup Mariagen imellem Hr. Cammerjunker Holger de Reedz til Palsgaard og Frk. Karen de Rosenkrantz, en Dotter af Hans Exellence Hr. Geheimeraad Mogens de Rosenkrantz, fuldbyrdet.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000497
0.93333
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 23 Jul er ved Døden afgangen Høyædle og Velbaarne Hr. General Krigs=Commissaire Marcus von Hielmcrone hans Frue, fød Rosenkrone.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000499
0.95238
Jyske Efterretninger
Samme Dag døde Hr. Jens Jacobsen, Sogne=Præst til Tostrup og Roum Meenigheder i Rinds Herred i Wiborg Stift, i hans Alders 58 Aar.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000500
0.95652
Jyske Efterretninger
Den 1 August. døde her i Byen Mad. Johanne JensDotter Jyngling, Sal. Jens Overvads, i hendes Alders 74 Aar og 5 Maaneder.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000501
0.89474
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommen: Plan NB. til en Afhandling og Skrive=Sygen, udkastet af Philopon. Samme er nu saavel i Bogtrykkeriet her, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe at faae tilkjøbs paa Trykpapiir for 4 s. og paa Postpapiir for 6 s. Ligeledes skal med første herfra udkomme et Brev, der indeholder Logomachs og Tammans Anmerkninger. over forommeldte Plan, der omtrent vil udgjøre 3de Ark. De, som derfor maatte behage at ville have samme Brev, ombedes at ville lade deres Navne inden Augustii Maaneds Udgang tegne paa benævnte Steder, allene for en Visheds Skyld, at man derefter kunde indrette Oplaget.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000503
0.97222
Jyske Efterretninger
Af Hr. Con=Rector Gottschalchs Afhandling NB. som de Poctiske Guder og Helte ere endnu nogle faa Exemplarier at bekomme tilkjøbs hos Hr. Wandall i Aalborg for 12 s. Stykket.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000504
0.93103
Jyske Efterretninger
Det bliver herved bekiendtgjort, at der udi en Landsbye beliggende imellem Wiborg og Schive er en convenabel Smede=Plads vacant for en Grovsmed, som om sin Habilitte kan forevise gode og troværdige Attester, hvilken Leylighed strax kan erholdes, og til Beboelse kan faaes i Fæste et got Huus paa 6 Skpr. Hartkorn Agger og Eng med tilliggende Hauge=Plads og videre. Huusets egen Avling kan beqvemmelig kornføde en liden Familie, og ved samme kan fuldkommen holdes om Vinteren og græsses om Sommeren 2 a 3 Køer og 12 Faar Creature. Fuldt Arbeyde kan og en god Smed paa dette Sted ikke mangle, naar han holder god Omgængelse og giør forsvarligt Arbeyde, siden ingen af det Haandverk er ham nær beliggende, hvilket just er Anledningen, hvorfor dette averteres. Hvem som ellers kunde faae Lyst herudi at entrere, vilde adressere sig til Kiøb og Handelsmand Sr. Hans Andreasen i Aalborg, Sr. Lyloi Schive og Mr. Wisted Slagter i Wiborg, da nærmere Underretning derom erholdes.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000505
0.98101
Jyske Efterretninger
Da jeg Else Lytchen, afgangne Abraham Bosses Enke i Schive, med Lauværges Samtykke, agter førstkommende 19. August. at stille min iboende Gaard til offentlig Auction med Gaards Rum og Frugt=Hauge, Brønden i Gaarden; Thi vilde Liebhaberne til bemeldte Tid indfinde sig, da Conditionerne forinden kan faaes hos mig og Lauværge Sr. Niels Winther til Eftersyn.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000506
0.94545
Jyske Efterretninger
Peder Haaslund, forhen værende Farversvend hos Mad. Sl. Feylbergs i Skolegaden i Aalb. lader herved publicere til alle Vedkommendes saavel inden, som udenbyes deres Efterretn. at, siden Mad. Feylberg, formedelst hun af en sin Creditor er søgt og tiltalt, ikke længere des Aarsage vil bestride eller fortsætte hendes Farverie sammesteds, saa har hun sammes Fortsættelse ved Convention til mig overdraget, ligesom og det udi bemeldte hendes Farverie værende farvet Tøy med Creditor Samtykke, ved en derover holdte lovlig Forretning, mig er overleveret til Udlevering til enhver Eyere imod den sædvanlige Farver=Løns Betaling. Jeg vil og herved have alle og enhver, saavel inden som uden Byen boende paa det venligste inviteret, som fremdeles maatte have eller behøve noget Tøy eller Garn farvet, være sig Ulden, Linnet, eller Silketøy, at de da vilde behage at adressere sig til mig, da jeg ey allene bliver enhver for sit Tøy, som i min Tid indkommer, ansvarlig, men end og forsikkrer, Eierne skal nyde samme forsvarlig farvet tilbage, imod sædvanlig FarverLøns Betaling; Og som jeg saavel her paa Stedet som i Egnen er fremmed, saa paa det alle og enhver kan betages al Frygt og Mistvivl, saa erbyder jeg at stille dem, som samme maatte forlange, sufficent Caution for deres Tøys forsvarlig Farving og rigtige Tilbagelevering imod Farver Lønnens Betaling. Aalborg den 22. Jul. 1767. Peder Haaslund.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000507
0.95475
Jyske Efterretninger
For mig som Farver i Schive er aabned en vis Leylighed, og derfore kan som fornøyelig Bud skeer underhaanden faaes tilkjøbs Allernaadigst meddeelt Privilegium, behørig Redskab. og iboende Gaard til Professionen indrettet, bestaaende af Indhuus 22 Fag, Udhuus 37 Fag Bindingsværk, eege Tømmer, som udi Brand=Cassen er ansat for 2250 Rdlr., altsammen i god Stand, nyt bygged og bekosted i de sidste 18 Aar, tilligemed 2 skikkelige Hauger; Liebhaberne behage herom med mig at correspondere eller selv tage det i Øyesyn inden første Michael. Schive, d. 5. Jul. 1767. B. Feilberg. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-08-07
aalborg1767_1767-08-07_1000508
0.9798
Jyske Efterretninger
Forskiel imellem Ligegyldighed og Følesløshed. (Oversat af den Alton, lærde Mecur. 30 Stykke.)ger er Forskiel imellem Ligegyldighed og Følesløshed. For et følesløst Menneske er alting ligegyldigt, Men den, som ikkun nogle Ting ere ligegyldige for, kan derfor ikke kaldes følesløs. Følesløsheden udelukker alle Sindsbevægelser, qvæler det menneskelige Hiertes Tilbøyeligheder, og giør Menneskene udygtige til Forbindelse og Samqvem med andre Mennesker. Ligegyldigheden derimod forringer ikkun Værdien paa nogle Ting, hvilke i andres Øyne pleye, at have et stort Fortrin. En Følesløs smager hverken Sødheden af det, han nyder, eller Bitterheden af det, han ikke nyder. Han har ingen Følelse, ingen Menneskelighed, og er derfore forhadt af alle Folk. Da derimod en vedvarende og velsmagende Nydelse af nogle Ting selv efterhaanden giør Sindet og Følelsen sløv, saa at den bliver for Hiertet, ligesom Maden for en mætted Mave, ligegyldig eller og ækel. Et følesløst Menneskes Hierte er liigt et bundfrossen Kl. Vand. Vand, der aldeles ikke kan sættes i Bevægelse. Men en Ligegyldig er som en indslutted Søe, hvorudi ingen Strøm eller Udløb er, men staaer gandske stille, og ikke kan sættes i Bevægelse uden af hæftige Vinde eller Skibes Fart. Ja Ligegyldigheden kan bestaae med Viisdom. Den hindrer de hæftige Begiærligheder, de blinde Tilbøyeligheder, ja det falske Forlangende, og holder Hiertet i Rolighed. Følesløsheden giør Menneskene til Uhyrer, og lukker Hiertet til for al Mildhed og Forbindtlighed, for Følelsen af Medlidenhed, Retfærdighed og Dyd. Men da det ikke er mueligt, at det menneskelige Hierte kan være uden al Følelse og Tilbøyeligheder, saa viser den Følesløse sin Følesløshed fornemlig imod andre. Han holder sig fra Sælskab og Omgang med andre Mennesker. Han er over andres Nød eller Velgaaende, Ulykke eller Lykke fuldkommen lige kold og stiv. Men det, som angaaer hans egen Person, rører ham desto sterkere. Den Følelse, som han af korter andre, bliver fordobled imod ham selv. Hans Øyne, hvilke over en andens Ulykke, som Lykken har sat under ham, om denne end af Naturen er stilled lige ved ham, og i Dyd meget overgaaer ham, synes ligesom forsteenede, svømme i Graad, naar et Uveir trækker sig sammen over hans Hoved, og Stormvinde gjøre hans Bygning vankende. Man troer i Almindelighed, at Zeno, Stifter for den Stoiske Sect, har roset Folesløsheden for hans Lærlinger, og man var nød til at troe dette, dersom man havde Grund til at overbevise, sig derom, at disse Verdslig vise havde holdt sig ved Folgerne af disse Grundsætninger. De sagde, at Smerte var ikke noget Onde; Men, hvor forrykt og tvetydig er Udførelsen af denne Sætning, som Cicero foredrager af samme, Jntet holdes for noget Onde, siger han, uden det, som er uanstændigt og lastefuldt. Smerte er altsaa intet Onde, efterdi den ikke hører til Lasterne. J det øvrige bliver den stedse noget sorrigfuldt, haardt, ubehageligt, der imod Naturen er tungt at taale., Følesløsheden, som nogle iblant dem have udviist i den største Pine, er ikkun en Forstillelse, som har været udvortes og ikke indvortes. De Lacedæmoniers Drengeborn, som paa det hæftigste bleve pidskede ved Alteret, lode ey heller udvortes see noget Kiendetegn. tegn til Følelse hos sig, og man finder et ligesaadant standhaftigt Exempel hos de Vilde i Vestindien, med hvilke hine Spartaner have meere end en mindre Liighed; Thi Jrokesernes Koner give i de hæftigste Fødsels Smerter ingen. Lyd fra sig, efterdi det hos dem holdes for en Kones største Vanære, om hun i Fødsels Arbeyde lader see noget udvortes Tegn til Utaalmodighed hos sig, omendskiønt hun virkelig i Gierningen føler det samme, som en Fødende i Europaa. Saadan Kraft har en eengang indført Sædvane. Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. De Lærdomme, som Arisloteles paa en kunstig, tør og uforstaaelig Maade foredrog, havde han ved en særdeles flittig Læsning samlet af andres Skrifter, hvilke han forklædte, og lod oftest see i en metaphysisk Dragt eller under afsondrede Begreber, hvorved de samme undertiden saae meget vanskabte ud, undertiden fik et gandske fremmed Udseende, tildeels foraarsagede den Korthed i Stiil, hvilken han søgte, megen Utydelighed; Allermeest gjorde han sine Lærdomme dunkle ved ubegribelige og utydelige Begreber, og ved sælsomme selvgjorte Ord og Distinctioner; Havde Aristoteles ikke tænkt ligesom de Tyrkiske Keisere, at naar man sikker ene vil regiere, saa maae man søge at dræbe alle sine Brødre, saa kunde han ved sin store Flid, og ved den Leylighed han havde ved Philippi Hof, hvor han var Alexandri den stores Lærmester, have i sin Tid udrettet meere til Philosophiens Forbedring, og gjort Verden i nogle hundrede Aar efter et møisommeligt og fast til nærværende Tid uovervindeligt Arbeyde i at fortolke og oplyse sin Meening meget lettere; Havde Aristotelis store Flittighed ikke allene bleven anvendt i at forskaffe ham et stort Navn ved at opfylde Verden med saa mange Skrifter, da man foregiver ham at have skrevet 400 Bøger, havde han i at skrive sin Natur=Lære rettelig benyttet sig af den Leylighed, han havde ved Kong Philippi Hof, da alle Undersaatter, som kunde tiene ham med Underretning, var befalet at være ham der til Tieneste, havde han, som i sin Barndom end og var opvandt ved Hof=Levnet, ikke tænkt meest at skrive Sæde=Lære for dem, som vil tænke at naar Kk. Lyk Lykke ved Hoser, havde han i at samle sin Fornuft=Lær nøye søgt at skille den fra andre Videnskaber, ikke brugt tvetydige Ord, ikke heller bestemt et Ord ved et andet lige utydeligt, havde han forbigaaet den Jndskrænkelse til visse Classer, han har givet adskillige Ord, kort sagt, havde han gjort sig tydelige Begreber og Ord, havde han og givet bedre Forklaringer, og ved Fornuft=Slutninger trygere gaaet frem i at bevise, da havde han og i sin Verdens Alder kundet bragt Philosophien til større Fuldkommenhed, hans Fornuft=Lære havde da bleven forstaaeligere, hans Sæde=Lære reenere og nyttigere, hans Natur=Lære grundigere, saa hans Jndsigt ikke saa ofte havde behøvet at lede i Mørke efter naturlige Tings Aarsager, eller saa ofte søge sin Tilflugt til skiulte Hemmeligheder. Hos denne strenge og myndige Skolemester kom Philosophien tilsidst i Grækenland ret i Tvang, den blev nu meest afsondret fra det Naturlige, den skulde holde sig inden for sin Skole, og rette sig efter sin Lærere, ligesom Hovedet sad paa ham; Vilde man nu herefter tale med den, skulde det skee i Skolen, under Anførsel af den strængeste Lærere. Hun kan let, Madame forestille sig, hvor behagelig den Samtale med Philosophien kunde være, og hvor mange der have kundet finde sig i, der at søge den da den og af Tvang var bleven kunstig i sin Udtale og heele Adfærd, og for at i agttage Kunst=Reglerne, vidste den ikke ret, hvad den torde sige, og blev gandske vanskelig at forstaae, dens naturlige udvortes Yndighed havde den aflagt saa aldeles, at naar ingen havde kiendt den tilforn i dens Barndom og siden i dens Ungdoms Alder under Socratis og Platonis Anførsel, og den Tid fattet Kierlighed til den, saa skulde saa paa denne Tid have søgt den eller da forelsket sig i den; Den Vidtløftighed, jeg her bruger i at beskrive denne Philosophiens Læremester, saavelsom og den Tilstand, Philosophien befandt sig udi under ham, vil jeg bede, hun ikke lader sig falde kiedsommelig, da jeg og hermed ender min Historie om Philosophien i sin Barbariske og Græske Alder. Hensigten af denne Vidtløftigheder, at jeg i sær vilde giøre Philosophiens Tilstand under denne Lærere ret merkelig for hende, da samme er bleven meest merkelig i den følgende Philosophiens Alder, og derfra kan man hente tildeels Grunden til dens bedrøvelige Tilstand i sin 3die saa kaldede Skolastiske Alder. (Fortsættelsen skal følge.)
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000509
0.98643
Jyske Efterretninger
Afhandling om Viin-æddike. (Tagen af den Alton, lærde Mercur. 31. Stykke.) kan har baade hvid og rød Viinddike. Hin giøres af Vi hvid Viin, denne af rød Viin. Den hvide Viin æddike destilleres ogsaa, og bekommer af de adskillige Urter som den sættes paa, forskjellig Smag, forskiellige Egenskaber og forskiellige Navne, saasom: Rosen=Dragon=NellikeHyldeblomster=Æddike, og saa videre. I Almindelighed maae Viin æddiken have en skarp, behagelig og tilstrækkelig suur Smag. Den maae være gjort af god Viin, som har megen Spiritus og megen Viinsteen i sig. Naar den bruges maadeligen, saa drager den tilsammen, kler, opvækker, Appetiteen, befordrer Fordøyelsen, dæmper Hidsigheden i Galden, imodstaaer den usunde Luft, undertrykker Hikken. og Brækning, og er meget god i Hals=Betændelse og Blod flod. Men bruges den derimod umaadelig, saa foraarsager, den en stikkende Smerte i Maven, og skader Nerverne. Magre og udtærede Folk, dem, som have et svagt Bryst megen Hoste, besværligt Aandedræt, og ere hysteriske, er Viin-æddike meget skadelig. Unge Folk, som have meget Galde, kan bestandigen nyde den, men gamle Folk og tungsindige Personer maae afholde sig fra den. Den indeholder mange ved en forhøyet Svovel halvflygtige blevne sun re Deele, lidet Olie og Jord og en anseelig Mængde Pslog ma. Naar det svovelagtige Spiritueuse brækker igiennem den tykke Materie, som det bliver indsluttet af, saa falder Bærmen og Viinsteenen til Bunds, eller sætter sig paa Siden af Fadet; Men naar det Spiritueuse flyver bort, og Viinsteenen ingen Modstand finder, saa opløses den i Viinen, bekommer ligesom Overhaanden, drager det Spiritueuse til sig, foreener sig med det, og saaledes bliver af Viinen Viin-æddike; Thi just denne Viinsteenens Forening med Viinen giør det Suure, eftersom man ellers ikke finder andet, hvoraf den kunde blive. Erfaringen bekræfter denne Forklaring. Man fylder et Kar, i hvilket inden udi sidder megen Viinsteen, med Viin, man lader den ved Giæringen. blive suur, saa skal man finde, at Viinsteenen er borte, og Kl. 3. har har opløst sig i Viinen. Hvoraf kommer det vel, at de 2 Stæder Sens og Orleans drive den største Handel med Viin-æddike, end deraf, eftersom deres Viine have mindre Spiritueus, men destomeere Viinsteen og Bærme, og derfor ogsaa letteligen blive suure. Derimod er det vanskeligt at faae Æddike af ret ægte og meget spiritueuse Viine, og de Provincer, som have de beste og skiønneste Viine, lide meest Mangel paa Æddike. Man sætter saadanne Viine paa et varmt Sted, paa det at det Spiritueuse kan bortrøge, man kommer Bærmee og Viinsteen derudi, ja nogle, for at faae Viin æddike end og af den beste Viin, betiene sig meget af Jndiansk eller Brasiliansk Peber.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000510
0.93779
Jyske Efterretninger
Da Hans Høiærværdighed Hr. Doctor og Stifts=Provst Gudmes 15 Fag 2de Loft høy-Gaard ud til BispensGade den 11. August. af nye var opreyst, blev af Tømmer Mesteren Povel Christensen Wium under en oprettet Krands efter Sædvane drukket nogle Skaaler, og fremført til en Erindring om Bygningen disse efterfølgende Stropber: Nuurmesteren og Tømmermesteren med Svennene. Seer op, og hører til jeg giver her tilkiende, At denne Bygning er for saavidt bragt til Ende J Bispens=Gade: Seer, den her opreyset staaer, Til den ved andres Haand sin fulde Zirat faaer. Vi takke derfor Gud, og offre hannem Ære, Som i vort Arbeyd med os haver vildet være: Arbeydet have vi, men hvad Fuldkommenhed, Var derudi, hvis Gud ey havde bygget med. See da, o store Gud til Aalborg af det Høye, Og over hver en Gaard i den hav stedse Øye, Ja denne Bygning staae ustad paa dette Sted, Til den af Ælde skal omsider falde ned.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000511
0.96129
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra d. 6 til 12. Augusti. O. Jeps. af Schive fra Drammen. K. Møller af Aalborg og F. Alberg af Wisbye fra Khvn. C. Thomesen af Sønderborg, O. Th. Nørgaard af Bangsboe strand, A. Olsen af Thismøe fra Slæben. F. Krog af Løve sund fra Holmestrand. N. Mogensen af Aalborg fra Lybeck. N. Thordsen af Nedeneslehn og N. Hansen af ibid. fra ØsterRiisøer. R. Christiansen af Aalb. fra Hamborg. P. Sørens Berg af Sønderborg fra ibid. O. Larsen af Malmøe fra ibid. C. Nielsen af Aalborg fra Hadsund. M. Ternow af Flensborg, fra Lisabon. Udgangne. Thiøstel Madsen af Øster=Riisøer og G. Siversen af Nedeneslehn til Øster=Riisøer. J. Kave af Stockholm til Marstrand. F. Ahlberg af Wisbye til ibid. P. Guldager af Aalb. til Hadsund. R. Christian af Aalb. til Øster=Søen. J. Mønster af Nibe og B. Knudsen af Aalb. til Khn. N. Jacobsen af Aalb. til Christiania. O. Lars af Malmøe til ibid. P. Sørensen af Sønderborg til ibid. M. Ternow af Flensb. til ibid.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000512
0.94048
Jyske Efterretninger
Undvigte. Natten imellem den 6 og 7 August, sidst, ere 3de Delinqventer af deres Fængsel og Arrest udi Raadhuus Kielderen i Aalborg udbrudte og undvigede; Den ene af Navn Heile Andersen fra Borglum Closters Gods, høy og søer laden, har et langagtig og skarp Ansigt, lidet sortsmutzet, og mørke Haar, anstillende sig som eenfoldig og ærbar; Ved Undvigelsen klæd i en grov graae agtig overspendt Klædes Kiole og en dito lyseblaae Vest med Metal=Knapper udi, samt guule Skind=Buxer. Han er under Action for Mord og Mord=Brand. Den anden navnlig Anne Hansdotter af Dronninglunds Gods, som er dømt for begangen Mord paa 3de Personer, meget liden og kleinlig af Vext og Lemmer, af Anseende som et halvvoxen Menneske, seer vel udaf Ansigtet, som er rundladen og rød; Ved Undvigelsen klæd i ringe og tildeels forslidt Bondedragt, havende en gammel rød og hvid blommet Cattuns Kaabe paa sig. Den 3die hendes Mand, Christen Jensen af bemeldte Gods, af Anseende noget over 40 Aar, bred og lys af Ansigt, med lyse Haar, temmelig høy og føer af Statur. Ved Undvigelsen klæd i blaagraae Vadmels Kiole og Vest.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000514
0.9558
Jyske Efterretninger
Disse 3de Delinqventer lader Magistraten i Aalborg efterlyse, og anmoder alle og enhver Forekommende, (i sær Øvrigheden i Kiøbstæderne og paa Landet) at, hvad enten de i Følgeskab med hinanden, eller separerede maatte nogensteds antræffes, de da maatte blive paagrebne og anholdte under Vagt eller Arrest, og Magistraten derom med Posten gives Efterretning, da de straxen skal vorde afhentede, og alle paagaaende Omkostninger erstattede, samt en Douceur for Paagribelsen og Anholdelsen for hver i sæt blive erlagt.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000515
0.98684
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommen: Plan NB. til en Afhandling om Skrive=Sygen, udkastet af Philopon. Samme er nu saavel i Bogtrykkeriet her, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe at faae tilkiøbs. paa Trykpapiir for 4 s. og paa Postpapiir for 6 s. Ligeledes skal med første herfra udkomme et Brev, der indeholder Logomachs og Cammans Anmerkninger. over forommeldte Plan, der omtrent vil udgjøre 3de Ark. De som derfor maatte behage at ville have samme Brev, ombedes at ville lade deres Navne inden Augusti Maaneds Udgang tegne paa benævnte Steder, allene for en Visheds Skyld, at man derefter kunde indrette Oplaget.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000517
0.97222
Jyske Efterretninger
Det bliver herved bekiendtgjort, at der udi en Landsbye, beliggende imellem Wiborg og Schive er en convenabel Smede=Plads vacant for en Grovsmed, som om sin Habilite kan forevise gode og troværdige Attester, hvilken Leylighed strax kan erholdes, og til Beboelse kan faaes i Fæste et got Huus paa 6 Skpr. Hartkorn Aager og Eng med tilliggende Hauge=Plads og videre. Huusets egen Avling kan beqvemmelig kornføde en liden Familie, og ved samme kan fuldkommen holdes om Vinteren og græsses om Sommeren 2 a 3 Køer og 12 Faar Creature. Fuldt Arbeyde kan og en god Smed paa dette Sted ikke mangle, naar han holder god Omgængelse og giør forsvarligt Arbeyde, siden ingen af det Haandverk er ham nær beliggende, hvilket just er Anledningen, hvorfor dette averteres. Hvem som ellers kunde faae Lyst herudi at entrere, vilde adressere sig til Kiøb og Handelsmand Sr. Hans Andreasen i Aalborg, Sr. Lyloi Schive og Mr. Wisted Slagter i Wiborg, da nærmere Underretning derom erholdes. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-08-14
aalborg1767_1767-08-14_1000518
0.98256
Jyske Efterretninger
(Følgende er indsendt fra Landet.) Til Forfatterne af de splinter nye, Jydske, Efterretninger.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000519
1
Jyske Efterretninger
Mine Herrer, Kor kort Tid siden var jeg paa et vist Sted ved en Hæn 7) delse kommen udi et Sælskab her ude paa Landet, hvor der vare Adskillige forsamlede, men jeg troer neppe, at nogen af dem vare Frimurer; Thi dette Societets Hemmeligheder holdes jo skiulte, og udi deres Loger indlades ingen, med mindre de først have ladet sig initiere udi deres Mysterier, og siden forstaae den Kunst at tie; Men her talede enhver aabenhiertig, og den Ene hverken undsaae sig ved eller frygtede for den anden, jeg merkede ikke heller, at der var nogen Vanskelighed enten ved at gaae ind eller ud paa dette Sted; Thi det stod alle efter eget Behag frit for. Nu udi dette Bedømmelses Sælskab, tjeg veed fast ikke et nyere Ord at nævne det med, hørte jeg da, at der blant andet blev talet om de Ugeblade, der udgives fra Bogtryk trykkeriet i Aalborg. Disse da udkomne 30 Rumere maatte her passere Revne et efter andet, og der blev fældet adskillige baade billige og ubillige Domme over heele Samlingen; Thi neppe havde Tre i Sælskabet udladt sig med deres Meening, førend de næsten alle bleve saa aabenmundede og høyrøstede, at man neppe kunde høre, hvad den ene talede til den anden. Jeg taug imidlertid stille, og med lige saa stor Forundring som Opmerksomhed gav agt paa de ulige og stridige Domme, der her bleve fældede over disse Blade. Jeg merkede strax, at der i Sælskabet vare 3 Personer, hvilke vare lige saa partiske som myndige til at udtolke ethvert Blad efter deres egne Tilbøyeligheder og Indbildninger. Men derudi vare de næsten alle enige, at disse Efterretninger kunde synes at være meere nyttige end fornøyelige, ja at de vare alt for høytravende, tørre og alvorlige, og derudover bleve de af de sleeste ikke heller meere læste end knap den første Gang, siden slængte man dem bort, og med Koldsindighed ansaae dem, og tilsidst giorde man ikkuns Maculatur deraf. Jeg loe af dette Jndfald, og tænkte saaledes ved mig selv. Skal man af den udvortes Priis altid dømme om et Skrifts indvortes Værdie, da maatte jo alt det være snaus, der forbruges i Kramboder, og paa andre Steder til at svøbe ind udi, da dog fornuftige Kiendere af Bøger ofte der have forefundet mangt et got Skrift henslængt, som ved den Leylighed er bleven reddet fra sin bestemte Undergang. Men jeg seer alt, mine Herrer, hvorledes Indgangen, giør dem lystne efter at vide, hvad meere der blev talet i dette Sælskab om deres Ugeblade. Jeg holder det for min Pligt at opfylde deres Forlængsel og uden vidtløftig Omsvøb at gaae lige til Sagen; Thi jeg maatte ellers blive dem ligge saa kiedsommelig som Sælskabet blev tilsidst for mig, da de ret for Alvor vare bragte i Harnisk imod disse værgeløse Blade, hvis Forsvar jeg vel ellers kunde, men her ikke turde, paatage mig, eftersom jeg ikke var forsynet med Salvum Conductum for min Ryg. Men nu derimod vil jeg umage mig med at afskildre for den Hoved=Personerne i dette Bedømmelses Sælskab; Disse vare. vare i sær Tre, hos hvilke jeg merkede den allerstørste Forbittrelse. Orgon var den første, der talede; Thi han er som oftest Præses i Snakke=Viidenskabernes Sælskab, og OpsynsMand over Folkes Huusholdning, derfor hører man ham sielden at tale om andet end Nærings Midlernes Forøgelse, os.m. Havde de, sagde han, skrevet og slige Materier i deres Ugeblade, saa kunde man dog have ventet sig nogen Nytte af denne nye Opfindelse, men siden de nu enten ikke kan, eller mueligt ikke vil, skrive om sligt, saa er han allerede kied af deres Efterretninger, og synes, han ikke faaer fuld Værd for sin Daler og Aaret, i sær siden de nu igien opfylde deres Ugeblade med de philosophiske Samtaler, dem er han allermeest misfornøyet med. De, mine Herrer, ville vel forundre sig derover, siden disse Samtaler dog virkeligen ere skrevne udi saa munter og flydende en Stiil, at man, uden at tale om Nytten og Hensigten, gierne kan læse dem tiere end een Gang uden al Kiedsommelighed; Men dette vil endnu komme dem meere latterligt for, naar jeg, efter hans egne Ord, siger dem, at han ikke engang har læst det, han laster. Aarsagen er denne: Orgon har den Grille (som jeg næsten troer, er almindelig hos de flee1ste Mennesker) at han bilder sig ind, hans Tænkemaade behøver ingen Forbedring, endskiønt han dog hverken tænker eller taler ordentlig; Jeg hørte ham sige reent ud: Den philosophiske og mathematiske Læremaade er jeg en Hader, af, og efter den vil jeg heller aldrig rette mig: Thi den opfylder ikkuns Hovedet med Ideer, og giør Hiernen forvirret. Jeg har, sagde han, læst om Sganarels Reyse til det philosophiske Land, saa jeg deraf har Oplysning nok om de gamle philosophiske Secter, og mig synes, den gode Frue kunde vel have andet at bestille i sit Huus og der at tage vare, end indlade sig udi slige sprænglærde Samtaler, men maaskee hun er af det Slags, der ved Caffe= og Spille=Bord gjerne lader Munden løbe, og giør stor Vind af deres egen indbildte Vittighed, fordi andre skal destomeere flatere og ophøye dem. Hvad Nytte kan vel en Mand have af en boglærd Kone, naar hun derved hindres fra at opfylde sine væsentlige Pligter. Neyl Lad dem i Steden for for slige Afhandlinger skrive noget om Handels og VandelsBefordring, lad dem sige os, hvad der i sær hindrer og svækker Kiøbstædernes Næring, som i mine Tanker er den egennyttige Landprang og den utilladelige Forprang. Lad dem vise os, paa hvad Maade et Land best kan komme i Stand Landhuusholdningen forbedres, Hoveriet afskaffes, Bondestanden ophielpes, og de mange omløbende Tiggere og Dagdrivere sættes i Arbeyde, uden at underholde dem i deres Ørkesløshed, saa kunde man først vente sig retskaffen Nytte af deres Efterretninger. Derefter begyndte Cleont, en munter og vakker ung Herre, ligeledes at sige sin Meening. Han er et Menneske, der mouqverer sig over alle andre, og er en stor Favorit af Fruentimmer, han gav sin Misfornøyelse og Fortrydelse reentud tilkiende: Det er lutter Snaus, sagde han, hvad de opfylde deres Ugeblade med, ja deres Snik snak er ey værd at læse, det er ikkuns en Opkogning af gamle forslidte Sager, og for end ydermeere at lade sin klygtige Geist høre, saa begyndte han at opregne, hvad han havde at udsætte paa ethvert Numer i sær. Han opholdte sig meest ved den Afhandling om Brændeviins Brug og Misbrug, og ærgrede sig meget over de gamle Oldsagers Undersøgning; Thi hvad gaaer det mig an, sagde han, at der i gamle Dage har været et Øl=Broderskab, det er jo ikke saa utroeligt eller merkværdigt, det kan jo endnu findes næsten i ethvert Ølhuus og Ølkielder, hvor der er skikkelig Søgning, og Politiet ikke vil forstyrre dem i deres Øl=Laug. Hines gamle Vedtægter bekymrer jeg mig ikke om; Thi jeg troer neppe, at man af disse skal kunde lære at leve efter sin Stand uden Bekymring, som jeg lever. Ney vore Forfædre de vidste intet, hvad det var at leve, de brak Øl, men jeg ikke uden det kan være Engelsk Øl, og det skal endda være af den ægte, ellers drikker jeg helst Viin og Brændeviin, dog ikke i Draabetal, men vel Pegle viis, og jeg befinder mig overmaade vel med den Levemaade. Jeg er endnu ikke enig med mig selv, om jeg fremdeles vil holde disse Efterretninger, eller ved Aarets Udgang frasige mig dem, saa længe er man nødt til at beholde dem, hvis ikke, havde der fleere end Tive tilligemed mig for meere. re end 14 Dage siden frasagt sig dem. Skal derfor disse Efterretninger staae os herefter bedre an end hidindtil, da vil det komme an paa, om Forfatterne have et opfindende, Hoved til at skrive om den rette Levemaade. Ville de lyde mit Raad, saa lad dem skrive om, hvorledes man best kan forlyste Sindet, og fordrive Tiden enten ved Concerter, Bal, eller ved et Spillebord, o. s. v. Ja lad dem bringe os en Plan i Forslag til et musikalsk Sælskab om Vinteren, og til et Skyde=Sælskab om Sommeren, saa blive vi her i denne Afkrog først andre store Stæder lige, saa frembringe de et Mesterstykke, saa erholde de et almindeligt bifald, og nyde utroelig Aftræk paa deres Ugeblade, der ellers vist nok med dette Aar komme til at ophøre. Cleont havde aldrig saa snart udtalet, førend Geronstrax derpaa begyndte at tale, og med en fnysende og afsindig Vrede igiennemheglede deres Efterretninger. Han gjorde adskillige Ophævelser og Luft Spring for ingen Ting. Denne Geront er en veltalende Mand, Secretair hos Hr. von Løgn, og studerer allene paa at giøre sig behagelig i Sælskaber paa andres Reigning. Af hans Mund hørte jeg ikke et fornuftigt Ord; Thi han dømte om deres Ugeblade ligesom den Blinde og Farverne, og skulle de skrive efter hans Gout og Tænkemaade, saa maatte vist nok et hvert Nummer blive en Samling af de allerstørste Usand færdigheder og de nedrigste Pasqviller; Thi, saa snart nogen fortørner ham, og han ey paa anden Maade kan hævne sig, gjør han strax en Satyre over dem, og i visse Sæl skaber agerer han derfor altid en lystig Broder; Thi dertil mærkede jeg nok, at han besad ligesaa stor Dumhed som Uforskammenhed. Han er af den Tanke, at de i et af deres Nummere skal have afskildret ham, det gaaer ham derfor maaskee som Hunden, der blev truffen af en Steen, den løb og veed - Jmidlertid søger han nu at overtale andre med sig til at frasige sig de Jydske Efterretninger, hvilke han høyt og dyre sværger paa, ere ikke værd at give en Daler ud for om Aaret; Men, hvilken ubodelig Sinde vilde det da ikke blive for dem, om de i Steden for en og anden uskiønsom og misfornøyet Læser maatte faae igien (som jeg vist haaber, des fleere fleere af bedre Smag og fornuftigere Eftertanke. Efterat jeg nu saaledes havde hørt andres Domme og Tanker saavel om deres Samlinger over Hovedet, som og over et og andet Stykke i Særdeleshed, tog jeg Afsked og forlod dette Bedømmelses Sælskab, paa hvis Vegne jeg til Slutning vil bede, at de herefter ville give os slige Afhandlinger, der maae være overflødige paa skiemtefulde Jndfald. saa at et hvert Ord og Linie kan sætte slige Læseres slove Tænke=Kraft i Virksomhed; Det skader intet, om deres Efterretninger blive saa for de skiønsomme Læsere desto mindre nyttige, søg kuns de at fornøye og forlyste det dømmende Publikum, derved skal de altid best kunde finde deres Regning. For Resten overlader jeg til dem selv, mine Herrer, om de, for at vise deres Upartiskhed, vil indrykke dette Brev i deres Blade. Jeg vil aldeles ikke foreskrive dem nogen Lov; Thi de kunne maaskee have Forraad paa slige Materier, som ere af en meere almindelig Nytte, end hvad jeg her har skrevet, der neppe vil blive efter alle Læseres Smag. (Landatur af bis culpatur ab illie.)N. N. En Fabel om Kragen. tagen af C. G. Bierings moralske Fabler.) En Krage tog sig engang paa Frit ud at ville Sandhed sige. Den lastede, hvad Feyl den saae Hos hvert et Dyr i Skovens Rige. Moraler den dem foreskrev, Og ved hver Ting paa Dyden drev. Men Sandhed, som maae ikke høres, Faldt Dyrene saa ubevant,
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000520
0.9813
Jyske Efterretninger
At de mod Sandheds Prædikant I Harnisk allesammen føres. De Hovederne sammenstak, Og sagde: Hør, hvor Kragen giølper, Hvor vil den hen med denne Snak, See, hvilken uforskammed Tolper! Maaer Maae vi ey leve, som vi vil Hvem haver sat den Krage til En Moralist, Ney, bort med hende! Ol bort med den Sandsigere! De plukked Kragen levende, Det blev da Sandheds Løn og Ende. Natten imellem den 14 og 15, hujus skal KiærsgaardsMølle=Huus i Westerhassing udi Wensyssel ved en ulykkelig Jldebrand være bleven lagt i Aske. En liden Deel af det Jndvændige er kun bleven reddet, men den største Deel opbrændt.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000521
0.94059
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 13 til 19. August. J Thomesen af Aabenraae fra Memell. T. Fuur af Aalborg fra Langesund. A. Hansen Gleene af Thismøe og H. Jacobs af ibid fra Slæben. C. Hovaldsen af Dragøe, Pet. Sørensen af ibid., P. Poulsen af Aalborg, H. Knudsen Møller af ibid., P. Svint af Schive, P. Sørensen, af Dragøe alle fra Kiøbenhavn. J. Jacobsen af Frederichshald fra ibid. L. Lorenzen af Sønderborg fra Narva. Lars Nielsen Gaarn af Aalborg fra Petersborg. J. Lassen af Odensee og J. Frederichsen af Flensborg fra Riga. A. Jensen Høeg, af Sønderborg fra ibid.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000522
0.93684
Jyske Efterretninger
Udgangne. P. Nielsen af Notterøe til Tønsberg. R. Johans Kielstrup, af Aalborg, J. Christensen af ibid., K. Møller af ibid. Jens Rasmussen af Niibe til Kiøbhvn. J. Thomesen af Aabenraae til ibid. N. Thordsen af Nedeneslehn, J. Albrethsen af ibid.,N. Hansen af ibid. til Øster=Riisøer. P. Sørensen Berg af Sønderborg til Drammen. A. Aanensen af Nedeneslehn og B. Pedersen af ibid til Ahrendahl. L. Lorenzen af Sønderborg, til ibid. F. Krog af Løvesund til Holmestrand.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000523
0.90909
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 13 August. døde her i Aalborg Peter Magnus Skræder i sit Alders 64 Aar.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000525
1
Jyske Efterretninger
Den 14 ejusd. døde Søren Anthonison, Consumptions Betienter, i hans Alders 48 Aar. Den Den 15, ejusd døde Sr. Søren Bierregaard, Kiøb og Handelsmand her sammesteds, i hans Alders 52. Aar. Samme Dag døde Jnger Kirstine, Sal. Oluf Jbsens Enke, i hendes Alders 83. Aar. Sr. Hans Holgersen Schandorph, forhen Sogne=Degn, til Snedstæd Meenighed i Hassing=Herred udi Thye, er død den 28 Jul. sidstafvigte, i sin Alders 86 Aar, han blev kaldet til at være Degn 1704, og har altsaa været det i 63 Aar, i de sidste 4re Aar laae han stændig til Sengs og i den Tid sov han meere end de 2de Deele bort af hans LeveTid, indtil 6 Dage førend han døde, da han saa got som intet sov, førend han hensov i Herren.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000526
0.97458
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Hos Peder Knudsen Peruqvemager i Bispens Gade, logerer en Haarskiærer, som accommoderer adskillige Slags Fasons paa Fruentimmernes og Mands Personernes Haar, som er brugeligt i Kiøbenhavn.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000528
0.92593
Jyske Efterretninger
Det bliver herved bekiendtgjort, at der udi en Landsbye beliggende imellem Wiborg og Schive er en convenabel Smede=Plads vacant for en Grovsmed, som om sin Habilite kan forevise gode og troværdige Attester, hvilken Leylighed strax kan erholdes, og til Beboelse kan faaes i Fæste et got Huus paa 6 Skpr. Hartkorn Agger og Eng med tilliggende Hauge=Plads og videre. Huusets egen Avling kan beqvemmelig kornføde en liden Familie, og ved samme kan fuldkommen holdes om Vinteren og græsses om Sommeren 2 a 3 Køer og 12 Faar Creature. Fuldt Arbeyde kan og en god Smed paa dette Sted ikke mangle, naar han holder god Omgængelse og giør forsvarligt Arbeyde, siden ingen af det Haandverk er ham nær beliggende, hvilket just er Anledningen, hvorfor dette averteres. Hvem som ellers kunde faae Lyst herudi at entrere, vilde adressere sig til Kiøb og Handelsmand Sr. Hans Andreasen i Aalborg, Sr. Lyloi Schive og Mr. Wisted Slagter i Wiborg, da nærmere Underretning derom erholdes. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-08-21
aalborg1767_1767-08-21_1000529
0.98256
Jyske Efterretninger
Bogtrykker. en en af de nyttigste og fordeelagtigste Opfindelser. Iblant de Opfindelser, der ere det menneskelige Kiøn ikke mindre til Ære, end til Nytte, fortiener Bogtrykker. Kunsten en af de øverste Pladser, og jeg veed ikke, om jeg siger formeget, den øverste Rang. Hvad Ære det menneskelige Kiøn har af denne Opfindelse, kan man iblant andet see deraf, at Dievelen har misundt det den samme, har søgt at berøve det den, og har gjerne seet, at han havde faaet Æren for den. Og derfor var den aldrig saa snart bleven opfunden, førend den vankundige Almue udraabte den, der blev holder for dens Opfinder, for en Troldmand, der stoed i hemme melig Samfund med Dievelen, og havde ikke kundet finde herpaa, hvis ikke denne Aand havde gaaet ham tilhaande og lært ham det. Det er og at formode, at Dievelen, der saae, hvor stor Afbræk hans Rige vilde lide, om denne Kunst komtil Fuldkommenhed, havde gjerne seet, at den var bleven antagen for en Troldoms Kunst, og qvælet udi Fødselen. Af hvor stor Nytte den er, er saa bekiendt, at det er ufornødent med mange Lovsange at ophøye den. Man betænke kun, hvor besværligt og kostbart det paa de Tider var for dem, der vilde vide meere, end den gemeene Pøbel, at faae de Skrifter, de behøvede til de Videnskaber, de lagde sig efter, da en haandskreven Bog kunde, førend Bogtrykkeriet blev opfundet, koste saa meget, som et maadeligt Bibliotheqve nu omstunder; Ja man finder, at et eneste Manuscript af Platonis Verker har kostet 2000 Mayllandske Ducater. Hvilken fattig Karl var den Tid i Stand til at kunne forskaffe sig Bøger. Det var og Aarsagen til, at Boglige Kunster og Videnskaber laae saa got som i Dvale; J det ringeste ikke bleve dyrkede uden af dem, der havde Formue eller Leylighed til at betiene sig af de Riges Bibliotheqver. Saa kostbart, som det var, saa rart var det og at faae gode Manuscripter; Thi, som der vare visse, der levede af at afskrive Bøger, saa kom Bøgernes Godhed og Slethed an paa, ligesom Afskriverne vare meere eller mindre accurate; Daman kan sagte tænke, at mange, da de havde intet andet at leve af, end det samme, have sluddret meget dermed, hvilket er Aarsag til de forskiellige Læse=Maader, man finder i de gamle haandskrevne Bøger, da en Afskrivers Sludder agtighed har spildt mangen en Dag for en og anden lærd Mand, ja sat mange Partier i Haar paa hinanden. Som nu denne vare Opfindelse har befordret Kunsternes og Videnskabernes Opkomst, Fremvæxt og videre Fuldkommenhed, saa har den og været et Middel til Reformationens Befordring, hvilket og en falsk Theologus i Paris, ved Navn, Natalis Beda, har selv i de følgende Tider tilstaaet med disse Ord: At denne Jaction og Partie er allene opkommen i Kirken ved de Mænd, der havde lagt sig efter Videnskaber. Aldrig havde Reformationen saa hastigen kundet saa vidt og bredt ud bre brede sig, saafremt denne Kunst havde ikke været opfunden, hvorfor og Gud, da han vilde reformere sin Kirke, og lade sit Lys opgaae for dem, der sadde i Mørket, gjorde Forberedelserne dertil ved at lade den komme frem. Ved den er den hellige Skrift, der laae tilforn skjult i Klosterne, eller var ikkuns i nogle saa deres Hænder, kommen ud iblant alle. Ved den have de gamle Kirke Læreres Skrifter, som og deres, af hvilke Gud betiente sig til at forbedre sin Kirke, udbredet sig vidt og bredt over den heele Verden. Dette har givet en lærd Mand Anledning til at skrive: Ved dens, nemlig Bogtrykker=Kunstens Hielp har den liden Skye, af den ved D. Luther forbedrede Evangeliske Religion, hvilken i den Tørke og dyre Tid, som der var udi Kirken i Vankundighedens Tider, da Himlen var tillukket, og der var ingen Regn at haabe, saae paa den klare Himmel kun ud som en Haand, udi kort Tid overdraget den heele Himmel, og vidt og bredt udbredet den saliggiørende Kundskab. Af den Aarsag har jeg ikke taget i Betænkning at tilkiende denne Opfindelse den øverste Plads. Men det er nu ikke mine Tanker at udføre vidtløftigen denne Opfindelses Nytte; En anden Gang kan jeg mueligen foretage mig det Arbeyde. Jeg vil denne Sinde allene korteligen anføre noget om denne Kunstes Opfindelse, og hvad Skjebne den har havt. Det gaaer med det Sted, hvor den først er bleven opfunden, ligesom det i gamle Dage iblant Grækerne med Jupiters Grav, og den Grædske Poets Homeri Fødsel, at syv Stæder trættede med hinanden om, hos hvem af dem den ene var begraven og den anden fød. Saaledes have adskillige Stæder vildet tilegne sig Æren for, at Bogtrykker=Kunsten er opfunden i dem. De, som have længst tumlet om med hinanden, ere Harlem og Maynz; Men i hvor meget Hollænderne have gjort sig Umag for at staae paa deres Steds Ære, saa er dog Maynz af de fleeste bleven tilkiendt Prisen, og det er nu fast antagen som en almindelig Sandhed, at Maynz er dens Fødsels Sted. Aaret 1440. var den lykkelige Tid, da denne OpfindelMm 2 se skeede, omendskiønt jeg ved meget vel, at andre ere af andre Meeninger. Man finder og adskillige Bøger trykte, paa hvilke der staaer et ældre Aars=Tal trykket, som for Exempel Johannis de Tambaco Skrift de ConsolationeTheologie, udi hvilket der staaer ved Slutningen bag udi, at det er fuldendet 1366. Men dette er ikke at forstaae om Trykkens Fuldendelse, men om Bogens, hvilken Forfatteren udi forommeldte Aar havde bragt i Stand; Thidet var Skik hos Bogtrykkerne, at de trykkede vel hen alt det som de fandt i de haandskrevne Bøger. Som nu Skribenterne satte ofte ved Enden af deres Bøger det Aars Tal, udi hvilket de vare blevne færdige med dem, saa trykkede Bogtrykkeren det lige saadan bag efter; Og deraf er kommen en Vildfarelse iblant Efterkommerne, at de have forstaaet det Aars Tal om Tiden, paa hvilken Bogen er bleven trykket, hvilket de skulde forstaae om Tiden, paa hvilken den var bleven forfærdiget. For Aaret 1440, findes der ingen Bog trykket, og for Aaret 1450 ingen trykket med Metal=Bogstaver. Man vil vel foregive en og anden for den Tid at have forladt Pressen; men deels ere de ikke at finde, som de Tydske Bibler, der skal være trykkede 1447. og 1449. Deels maae man kun forstaae det om saadanne Bøger, hvis Bogstaver have været skaarne i Træe=Tavler, som den Chi romantiske Bog, hvilken Jacob Scapf trykkede til Augsburg 1448. Deels er Aars=Tallet fortrykket; Saaledes staaer der paa Joach. Lampsii Speculo Conscientia uccccul. for Accceur. Den Meening er almindelig, at en Adelsmand ved Navn Johan Guttenberg af den Familie zum Jungen, Johan Faust og Peder Schæffer, eller som han og kaldede sig Opilio, have været denne Kunstes Opfindere; Men hvem af disse den i Særdeleshed skal tilskrives derom har man væretueenige; Thi nogle tillegge den den eene, andre den anden. Men udi Acterne af en Process, som der 1455. opkom imellem Johan Guttenberg og Johan Faust, bliver udtrykkeligen Johan Guttenberg kaldet Opfinderen til BogtrykkerKunsten (der Erfinder der Buchdrucher=Kunst, og Johan Faust. Faust Forlægger udi hans Bogtrykkerie, Andre beraabe sig vel paa et Patent af Keyser Maximiliano, hvori Joh. Faust nævnes som Opfinder, men der kan være meget at sige derimod. Nogle vil meene, at Guttenberg har ikke opfundet denne Kunst af sig selv, men har lært den af nogle Tydske Kiøbmænd, der komme hjem fra China, hvor den havde været i Brug længe, førend den blev bekiendt i Europa. Men foruden at den Chinesiske og Europæiske Bogtrykker=Kunst ere gandske forskiellige fra hinanden, saa, omendskiønt det har kundet give Guttenberg Anledning til at eftertænke denne Sag, saa hører der dog, som forhen (see No. 24 og 25 er erindret, et opfindende Hoved til at føre sig et Tilfælde til Nytte, at bringe det i en beqvem Skik, at sætte det i Stand til, at det kan blive let og til større Nytte. Altsaa kan ham ikke nægtes Æren for at være dens Opfinder, og at han har tilbragt Verden en Skat, for hvilken den maae takke ham i hans Grav. (Slutningen skal følge.)
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000530
0.98351
Jyske Efterretninger
En til Bogtrykkeriet indsendt Oversættelse af Hellerts Fabler, Den Forbeholdne. Ped Hemmeligheds fulde Miner Kom Strephon at besøge mig; I det han ind i Stuen triner, Staaer han heel taus og bukker sig. Jeg sætter ham en Stoel, han bukker Heel frygtsom til min Hoflighed; Nu vær saa god., Men Strephon sukker, Og synes lutter Hemmelighed. Min Herre tael, her er vi sikker, Hvad er paa færde, dølge det ey, Forgiæves - Strephon af mig nikker, Og svarer mig et mystisk Ney. O! hvilken Lærdom for de Unge Er denne Mands Forsigtighed, Seel han beskæmmer hver en Tunge, Som ey betænker Tid og Sted. Hvad Lofter maae jeg ham ey giøre. For Himlens Skyld min Herre tie! - Stil! - Her (Han hvidsker til mit Øre, Nu kiørte Kongen her forbie.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000531
0.96094
Jyske Efterretninger
Adskilligt. Natten imellem den 22 og 23 Julii sidst afvigte opkom en Vaade=Jld paa Boddum=Land i et lidet Huus, som tilhørte Hr. Commerce=Raad Sommer, samme laae ved Bod dum=Kirkegaards Dige under Bakken; Jmidlertid Konen, gik ud for ved nogle Folk i Nærværelsen at søge om Hielp, tog Jlden overhaand, saa at Manden, der ellers af Alderdom og Skrøbelighed neppe kunde gaae, maatte blive i Huuset. Dog blev han paa en forunderlig Maade udført levende. Men som han havde taget nogen Skade paa Ryg Ansigt og Hænder, døde han 3 Timer derefter, i hans Alders 82 Aar. Hans efterlevende Kone er 85 Aar gammel, og have de begge levet tilsammen udi Ægteskab i 51 Aar. Den 23. Augusti om Morgenen Klokken halvgaaen 4 ankom her til Byen Hans Høy Grevelige Excellence Hr. Caspar Moltke, Kammer=Herre og General=Major, og reyste samme Dags Eftermiddag Klokken halvgaaen 2 til Dronninglund.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000533
0.97902
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 20 til 26. August. T. Ellingsen af Aalborg fra Riga. J. Elberg af Aalborg fra Narva. J. Sørensen af Kiøbenhavn fra ibid. P. Jørgensen af Kiøbenhavn fra fra Drammen. J. Hansen af Nedeneskehn fra Øster Riisøer. J. Biørnsen af Aalborg fra Moss. P. Guldager af Aalborg fra Hadsund. M. Krentzen af Stepniz fra Stettin.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000534
0.92857
Jyske Efterretninger
Udgangne. P. Sørensen af Dragøe, L. Larsen af Nibe, L. Bornholm af Kiøbhn., C. Thomesen af Sønderborg, J. Larsen af Nibe og M. Larsen af ibid. alle til Kiøbenhavn. O. Th. Nørgaard af Bangsboestrand, R. Mogensen, C. Jacobsen, C. Nielsen af Aalborg og L. Biørnsen af Hals alle til Drammen. H. Hierting af Aalborg til Lybeck. J. Larsen af Odense til Bergen. C. Joensen af Nedeneslehn til Øster=Riisøer. J. Jacobsen af Frederichshald til ibid. H. Jacobsen af Thismøe til Tønsberg. Th. Fuur af Aalborg til Langesund. Mich. Krenzen af Stepnitz til Øster=Søen.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000535
0.93617
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 24 Augusti er Sr. Peder Jlum paa Wang ud Wensyssel ved Døden afgangen i sin Alders 60 Aar.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000537
0.94444
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommen: Plan NB. til en Afhandling om Skrive=Sygen, udkastet af Philopon. Samme er nu saavel i Bogtrykkeriet her, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe at faae tilkiøbs. paa Trykpapiir for 4 s. og paa Postpapiir for 6 s. Ligeledes skal med første herfra udkomme et Brev, der indeholder Logemachs og Tammans Anmerkninger. over forommeldte Plan, der omtrent vil udgjøre 3de Ark. De, som derfor maatte behage at ville have samme Brev. ombedes at ville lade deres Navne inden Augusti Maaneds Ud Udgang tegne paa benævnte Steder, allene for en Vished, Skyld, at man derefter kunde indrette Oplaget. ) Den 24 August. Klokken imellem 7 og 8te om NB. Morgenen tabte en Pige her af Byen 2de Rixdalers Banco=Sædler paa Adelgaden; Skulde disse være eller blive fundne af noget honet Menneske, da anvises her fra Bogtrykkeriet Eieren til samme, som derfor betaler en billig Douceur.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000539
0.98026
Jyske Efterretninger
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 s. (2.) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5 Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s., (3.)
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000540
0.97436
Jyske Efterretninger
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothee paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig i Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-08-28
aalborg1767_1767-08-28_1000541
0.98438
Jyske Efterretninger
Slutningen af Bogtrykker=Kunstens Opfindelse. Det gik med Bogtrykker=Kunsten, ligesom det gaaer med alle andre, at den blev ikke strax bragt til Fuldkommenhed; Thi der gik 10 Aar bort, førend den kom til nogen Fuldstændighed. Den første Begyndelse med den var, at man indgravede Bogstaverne i Træe=Tavler, ligesom Steenhuggerne udhugge Bogstaver i Steen, eller Kobberstikkere. indgrave i Kobber=Tavler, da Hullerne bleve opfyldte med en sort Farve, der allene blev tillavet af Kønrog og Vand. Og paa den Maade ere Costeri Tabule, Speculum humane salvationi, Ars memarandi per figur at evangelistarum; Ars moriendi og en Chiromantisk Bog trykkede, og blev der kun trykket paa den ene Side, og siden tvende Blade sammenklistrede. Derefter paafandt man at skiære ophøyede Bogstaver i Tavlerne, men som man kunde ikke bruge disse Tavler til andre Bøger, og det var altsaa besværligt og og tilligemed kostbart at skiære nye Tavler til hver Bog. saa saa ophittede man at skiære enkelte Bogstaver af Træe, hvilke man kunde sætte sammen, og tage fra hverandre, naar man vilde; Som dette Arbeyde og var af stor Besværlighed, saa søgte man at kunne gjøre det lettere. Til den Ende støbte man Tin=Bogstaver, hvilke bleve støbte i uformelige Former, og siden efter forbedrede med en Kniv; Som dette baade kostede megen Umag, og disse Bogstaver bleve snart opslidte, saa forfærdigede man Bogstaver af adskillige Metaller, og støbte dem i bedre og beqvemmere Former. Og som den forommeldte Vand=Farve løb ud paa det trykkede Papiir, naar det blev vaadt, opfandt man den nu brugelige Bogtrykker=Farve, der bestaaer af adskillige Olie agtige Materier, og sidder fast paa Papiiret, naar den først bliver tør. Hidindtil havde det endda været et overmaade møisommeligt Arbeyde, da man, naar man skulde trykke en Bog, maatte med Hænderne trykke paa Papiiret, der var lagt paa Bogstaverne, at de kunde alle blive kiendelige og saaledes maatte man anvende en lang Tid paa en Bogs Trykning; Herudover udfandt man en Maade at kunne ordentligen sætte Bogstaverne sammen, og gjorde beqvemme, Presser til at kunne bedre trykke end tilforn med de blotte Hænder. Men da de første Bogstaver ikke vare af lige Størrelse, ikke heller stode i lige Linie; Saa har Aldus Manutius i Venedig indført lige formelige Latinske Bogstaver, hvorudi han strax blev efterfulgt af Johanne Frobenio i Schweitz. Saa besværligt var det med Bogtrykkeriet i Begyndelsen, indtil det siden efterhaanden er kommen til den Fuldkommenhed, det nu er udi, Det var længe, at den Kunst kom ikke uden for Muurene, i Maynz, men da den Tvistighed Aar 1455 opkom imellem J. Guttenberg og J. Faust angaaende Forlags=Omkostninger, saa blev denne Kunst bekiendt paa andre Stæder, og efterhaanden udbredede sig over heele Europa. Augsburg var det første Sted, hvor man fik Bogtrykkerie, og den første Bogtrykkers Navn var Johan Bemler eller Beumeler, fra hvis Bogtrykkerie man har en Latinsk Bibel 1466. og en Tydsk 1467. Hidindtil havde man kun havt et Slags Bogstaver, nemlig de Latinske, men man begyndte da og efterhaanden at støbe Bogstaver af fremmed Sprog, og blev Begyndelsen, gjort med Grædske og Hebraiske Bogstaver. Og blev den første He Hebraiske Bibel trykt til Brestia i en liden Octav 140de under den Titel: hiblig Hebraica per Gersonem den MoseConcinatem, hvilken er overmaade rar, og det er den, af hvilken den Sallige Lutherus betiente sig, da han oversatte det gamle Testamente paa Tydsk.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000542
0.96216
Jyske Efterretninger
De ældste trykkede Bøger have noget forud for de nyere, men de sidste derimod have store Fortrin for de første. Dette have de ældste forud, at de bleve trykkede paa sterkt hvid Papiir med en meget bred Rand og vidt Rum imellem Linierne, for at de Lærde kunde skrive deres Anmerkninger. der imellem; Herforuden ere Kirke=Fædrenes Skrifter af den gamle Tryk langt bedre og rigtigere end de af den nyere; Thi først ere de mestendeels aftrykkede efter de bedste haandskrevne Bøger, hvorfor man og agter de Editioner lige med Manuscripter, hvilke nu omstunder ere for den største Deel ikke at finde. Herforuden ere disse Editioner ikke blevne lemlæstede af Papisterne, da de derimod efter Reformationen, i Særdeleshed efter det Tridentinske Modes Anordning begyndte at udtage meget af Fædrenes Skrifter, om var til Fordeel for Protestanterne, men derimod til Mfordeel for dem, hvorfor man og holder de Editioner af Kirke=Fædrene, der ere udkomne fra Bogtrykkeriets Begynelse og til Aar 1517 for langt bedre, end de der efter den Tid ere komne for Lyset. Derimod maae man og tilstaae, at den nyere Indretning med Bogtrykkeriet har meget forud forden gamle. De gamle Bøger have mangfoldige Abbreviature, hvilket kommer af, at Bogtrykkerne holdte det for en Fornødenhed, at eftertrykke alle Ting noye efter de Haandskrevne Bøger, udi hvilke Munkene, eller andre Afskrivere betientesig af mange Ords Forkortelse for at vinde Tiden. Men son deraf komme mange Uordener, eftersom man ikke altid frstod Abbreviaturerne, saa blev det Tid efter anden gandske skaffet, og et hvert Ord fuldstændigen udtrykket med alle ste Bogstaver. Det er og en Fer hos de Gamle, at de intet vidste at de ziirlige Begyndelses ogstaver; De løde et Rum staae ledig ved Begyndelsen af Bøgerne og Capitlerne, for at Bogstav=Malerne, hvildernærede sig af det Arbeyde, kun Nu 2 de de derudi male Begyndelse Bogstaverne, og man finder endnu Bøger, der ere trykkede Aar 1507, udi hvilke de første Bogstaver feyle. Bogstav=Malerne gjorde sig megen Umag med ziirligen at male disse Bogstaver. J Særdeleshed vidste de meget kunstigen at sætte udi dem godt Guld, og giøre det glat, hvilket bliver nu omstunder regnet iblant de forlorne Kunster. Men som det gjorde Bøgerne dyrere, og Malerne, da man ikke vilde betale dem for deres Arbeyde, hvad de forlangede, brugte slettere Guld og slettere Farver, hvilke tilsidst vare gandske matte, og forandrede sig, saa opfandt Peder Schæffer til Maynz store Bogstaver, som og den røde og andre Farver til de første Bogstaver, og var Psalmorum Davidis Coder latinus cum Canticis Prophetarum, der er trykt Aar 1490, den første Bog, der udkom med saadanne Bogstaver. Og som man nu ikke længere lode Bogstaverne maale, og kunde altsaa sælge Bøgerne lettere, saa ophørte dermed den Kunst at male Bogstaverne ved Enden af det 15de Seculo.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000543
0.97386
Jyske Efterretninger
Udi de første Bøger vare ingen Diphtougi, men æ blev trykket som e; Og synes denne Ortographie ikke at være bleven iagttaget førend 1489 og det endda paa den Maade, at der blev sat en liden Hage vede saaledes, men siden har man betient sig af Diphtonger. Udi se gamle trykte Bøger ere hverken Capitler, Vers eller Distinctioner. De første Bibler have vel Capitler men imen Vers, som man kan see i den, der er trykt til Nürnbog 1478 og til Basel 1490. Hvad Uleylighed det var, sine man, og derfor satte i Randen Bogstaver, der skuld giøre en Slags Afdeeling. Derimod bleve alle Auctore Classici og andre Bøger trykte saavel uden Capitler, som Vers; Der findes ey heller Distinctioner i dem, hvilketforaarsager en stor Vanskelighed i at forstaae dem, og stil Aldus Manutius have været den første Bogtrykker, de har indført dem i de Bøger, han trykkede; Da man og leener, at Franciscus, Petrarcha skal først have opfundet Histinctionerne, eller i det ringeste gjort dem først bekiendte den lærde Verden Aar. 1493. De første Bøger ere hverke paginerede eller forsynede med de saa kaldede Custodes. Mu finder ey heller Registerei dem, og er der noget, da er det meget kort. Alt dette er Tid efter anden forbedret, og Bogtrykkeriet er nu i vore Tider kommet paa den høyeste Spidse. Men dette uagtet have de nyere intet stort at giøre sig til af; Thi det er en lettere Sag at indsee Mangler ved en Opfindelse, og forbedre den, end at tage en Ting op fra Roed af, lettere at bringe en Opfindelse til Fuldkommenhed, end at opfinde den. Og maae enhver derfor give Johan Guttenberg den Ære, at han har været et af de nyttig ste Mennesker for det menneskelige Kiøn.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000544
0.9547
Jyske Efterretninger
Til denne Afhandling ville vi endnu føye følgende Anmærkninger.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000545
1
Jyske Efterretninger
Nogle vil meene at denne dyrebare Bogtrykker=Videnskab, I skal allerførst være opfunden af Johanne Mentelio til Strasburg, og siden ret bekiendtgjort ved Guttenberg og Faust til Maintz; Denne Meening holder Autor til derlobl. Buchdruckerey=Kunst Format=Buch, Lübeck und Leipzig 1714, for den sandskyldigste, sluttende sin lærde Fortale med disse Vers: Johannes Mentelien har disse Kunst ersønnen, Johannes Guttenberg sie ferner nachgedacht. Johannes Faust, der har den Ruhm dadurch gewonnen, Dat er gedruchte Schrift zu erst ans Licht gebracht. a.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000546
0.9125
Jyske Efterretninger
Denne ædle Kunst er siden først kommen her til vort kiære Fædreneland i Aaret 1493. da Gottfried von Ghemen blev det samme til Kiøbenhavn, som Fanstus til Mainz, Den første trykte Bog i Danmark skal være denne: Regule emendate corretteg, Hafnye de figuratis constructionibuFrammaticis er diversit passibut saare scripture at Poctarum. Og paa det sidste Blad staaer, ld parrum Latinitatis apuingenui Adolescentes, impressum est in Universitatte Hafniens per me Cothofredum de Gemen in erpensit Dast. Petri alberti de Haf nya Ano nostre Saluis Accecem, in profesto S. Kanuti Dacie Regis et Martyris. Den lærde Hr. Mag. Laur Terpager har, imedens han Nu 3 laae laae som Allums paa Borchens Collegiv, udgivet en Disputatz 1707. de Typographie Natalibut in Dania, hvorudi han, foruden disse, har givet os en Jdee om de Danske publiqve Bogtrykkerier, nemlig: Til Kiøbenhavn, til Malmøe, til Nyborg, til Roeskilde, Ribe, Aarhuus og Wiborg, paa hvilket sidste Sted der allerede i Aaret 1527, har været et Bogtrykkerie. Foruden disse skal og have været Bogtrykkerier anlagte i Sorøe, Helsingøer som og her i Aalborg, hvilke dog siden igien ere ophørte og afskaffede, og dette har Erasmus Windingius i sin Tid tilskrevet de Danskes Ufrugtsommelighed i at skrive. Den lærde Hr. Mag. Alb. Thura giver os ligeledes et Register paa alle Danske Bogtrykkerier udi sin den Histor. Liter. Danor. Endelig at forbigaae andre Bogtrykkerier, da har Andreas Madsen Møller og Daniel Pauli 1738. med Kongel. Allernaadigst Privilegio anlagt igien et Bogtrykkerie udi Wiborg her i Jylland 209 Aar, efterat det Wingarthenerske der tilforn havde floreret; Men dette Bogtrykkerie blev dog faa Aar derefter ophævet og forflyttet til Kiøbenhavn. Derefter blev 1743, igien anlagt et Bogtrykkerie i Wiborg af Johan Petr. Holtzberg, som i Aaret 1745, i Mangel af at kunde sontinere sig der, forflyttede det her til Aalborg, hvor det af nu værende Eiere er bragt i saa god Drift, at De (lige saavelsom andre ikke allene ønske, men og tillige haabe fremdeles at bringe det i Anseelse ved nyttige og gode Skrifters Forlag til Fædernelandets Ære, Ziir og Nytte.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000547
0.88855
Jyske Efterretninger
Et nyttigt Middel til at conservere Rug og Meel. Taget af den Altonaiske Mercurio 35. Stykke.)(Saasnart man har aftærsket Rugen, tager man den heele Dynge, uden at rense den, Kornet tilligemed Avnerne, og legger det paa Loftet. Den varer fleere Aar uden at man har nødig at kaste den. Man har efter 4 Aars Forløb brugt af saadan gjemt Rug til Sæden, og faaet en riig Høst. - Det beste Meel er det, der er fiint og blødt malet. Vandmøllerne ere de beste; Jo hastigere Mølle steenene løbe om, jo meere Meel og mindre Klie faaer man Nye Nyt, hammelt og tørt Korn giver det meeste og beste Meel, men gandske frisk det fiineste. Derfore have nogle den Maade at stænke lidt Vand paa det Korn, som er meget tørt, førend det føres til Møllen. Allene dette Meel kan ey staae sig, men maae strax bages. - Vil man beholde frisk og got Meel, saa maae man tage dertil gammel henlagt og vel renset Korn. Naar det kommer fra Møllen, maae det legges tyndt ud for at svales; Medens det i det ringeste ligger 14 Dage saaledes udspredet, maae det bestandig kastes og afkiøles. Derpaa bliver det stamped fast sammen i Fade eller Kister, og lagt paa høye tørre Lofte. Hr. de Serres paastaaer, at man skal komme Salt i Meelet, thi saa holder det sig endnu bedre. Salt og Romersk Kum men mænget deriblant fordriver Ormene. Hasselkieppe stukne i Meelet hindre ogsaa Ormene. Der siges, at Mee let holder sig best, naar det bedækkes med Kalk. Men den synes, at Kalken kan giøre Meelet hidsig og klam. Kalken maae altsaa forst tempereres og vel renses i Jlden, saa kan saavel Ormene som Fugtigheden derved forekommes. Dog maae Kalken ey legges paa det bare Meel, men der maae legges et linnet Klæde eller og tør Birke=Bark der imellem. - En nye Skribent giver det Raad, at vore Korn handlere skulde sende Meel i Steden for Korn ud til fremmede Stæder, thi saa bliver Male=Lønnen i Landet, man beholdt Klien, og Meelet, pakket i Fade, lod sig bedre føre i Skibene, og var langt fra ikke underkastet saa stor Fare for at forderves, som Kornet.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000548
0.96676
Jyske Efterretninger
Adskilligt. Fra Wiborg berettes: At sidstafvigte 25 August. om Aftenen Klokken henved 11. opkom sammesteds en farlig Jldebrand, som i en Tid af 5 Timer lagde 2de Huuse, 30 Læs Tørv og 50 Tønder Korn gandske i Aske, hvorved tillige den store Gaard, som ligger tæt ved Sorte Brødre, Kirke, er bleven meget beskadiget; Jlden tog i sær stærk Overhaand, da den kom i det andet Huus, hvor den fortærrede 2de Oxehoveder Brændeviin.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000550
0.98485
Jyske Efterretninger
Den 26. August, sidst strandede Skipper Thomas Jessing fra Sønderhaae paa Fanøe med sit førende Skib, Haabet kaldet, paa Absdal=Strand for Kigælaae i Ahsdal=Sogn; Skibet var ladet med Kalk ved Slæben i Christiania=Fjord, destineret til Kiøbmanden Sr. Tarp i Jættinge, og maatte, formedelst det var blevet læk, søge Landet.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000551
0.88235
Jyske Efterretninger
Sidstafvigte 31 Augustii er (S. T.) Hr. Greve af Moltke kommen tilbage fra Dronninglund, og samme Dags Eftermiddag fortsatte Reysen videre til Hadersleb.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000552
1
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 27 Augusti til den 2 Septembr. J. Brenne af Frederichshald fra ibid. M. Houmand og L. Peders af Schagen fra ibid. C. Clausen af Khr. og M. Wilsnach af Aalborg fra Khn. T. Sørensen af Nedenes. fra Øster=Riisøer. S. Boesen af Corsøer fra ibid. A. Thomsen af Simtills i Schotland fra ibid. J. Jensen af Sønderborg fra ibid.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000553
0.91803
Jyske Efterretninger
Udgangne. P. Poulsen af Aalborg til Khn. A. Olsen af Thismøetil Krogerøe. N. C. Krog af Nyekiøbing til Dramen A. J. Høeg af Sønderborg til ibid. T. Ellingsen af Aalborg til Christiania. S. Christensen af Schive til Holmestrand. J. Hansen af Nedenesl. til Øster=Riisøer. J. Svint af Løgstøer og A. H. Glene af Thismøe til Laurvig. P. Jorgensen af Khvn. til Kønigsberg. L. Pedersen og M. Houmand af Schagen til ibid.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000554
0.91667
Jyske Efterretninger
. Dødsfald. Hr. Wilhelm Fabritius Sognepræst til St. Jacobi og Nicolai Kirke i Varde og Provst i Herredet er ved Døden. afgaaen.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000555
1
Jyske Efterretninger
Mad. Weigner i Aarhuus døde den 21. August. Hr. Bagge Eilertz øverst Cappellan til Dom Kirken i Aarhuus og Sognepræst til Weilbye døde den 22 August.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000556
0.95833
Jyske Efterretninger
Natten imellem den 30 og 31. August. døde paa Heiselt Jomfrue Mette Catharine Broerholt, i sit 21. Aar.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000557
1
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Paa Aalborg og Wiborg=Post-Contoirer faaes NB. Danmarks Speil for 1767, saa og Prospecter af den i Altona oprettede Ære=Port, i Anledning af Kongens Nærværelse der, stukken i Kobber paa et Ark Median=Papiir. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-09-04
aalborg1767_1767-09-04_1000559
1
Jyske Efterretninger
Tanker om Venskab. Venskab, ædle Skat i Almagtens største Gave, ODn største Frugt i Paradises Have Du Rigdom, som al Rigdom overgaaer, Og imod hvis Værdie en Verden lidt forslaaer. Du, som Elendighed mod Skjæbnens Magt forsvarer, Og giør dens Galde Drik behagelig og sød; Du, som giir Feyhed Moed udi de største Farer, Og giør behagelig end og den fæle Død. Du redder Svaghed fra de grumme Løvers Struber, Og fører Dyd uskadt igiennem Ulve=Gruber. Du løser Slavers Baand, Ja reent afmægtig giør Tyranners Morder=Haand. Ved dig en Dverg paa Kiempers Nakker træder. Du kraftig Dyd, hvis Navn end og mit Hierte glæder. Oo Hvor Hvor skal jeg finde dig? Jeg seer vel dine Klæder: Men ey dig selv; Jeg seer kun Øgler i din Dragt: Ja Grumhed praler med Uskyldighedens Pragt. J Panden Venskab staaer, men under Kappen er Sværd, Skud, Forgift og alle Ulykker. Din Høyhed, Frihed og din Ædelmodighed, Er væk: Der staaer igien en Slavisk Ydmyghed, Et skident Hyklerie, som ræber, naar du ræber, Hvis fugtig Øye, naar du vil, paa Timen flæber, Han har til Fals for dig hans Haand, hans Foed, hans Læber. Endskiønt hans Hierte er en Poel, som skiult med Guld, Dog af Uteerlighed og Helved=Stank er fuld. Og findes Een, som er dig noget meere liig, Hvis Siel, hvis Sind er frie fra skiændig List og Svig Han er foruden Vægt og tumles af hver Vind, Et Ord, en Mine kan uroelige hans Sind. Mistanke giør ham blind. Han standser ved hvert Trin og seer sig rundt omkring, Og søger i hvert Ord et skiult Forræder=Sting. Hvor er du ædle Dyd, Er du endnu i Live? Har Udyds Fyrste nødt dig Aanden at opgive? Hvor er du Venskab? Hvor er du Fortroelighed; Er du paa Jorden, Viis mig dine søde Fied! Siig: Lever du ikkun udi Potters Skrifter, En Daarlig Elskers Mund, som ublue nævner dig! Og skiuler med dit Navn Løsagtigheds Bedrifter, Ach. Dersom du er til, saa skiul dig ey for mig. Maaskee du skiuler dig i Sorgens sorte Klæder, Og dine Søstres Flugt i denne Dragt begræder, Jeg hører nok dit Raab, men som en flygtig Lyd, Et ynksomt Skrig udaf et Hierte fuld af Fryd. Der hører jeg en Flok mod Lasterne at raabe, Der er du; Men har de og selv en ærlig Draabe: Dog hvem er det, jeg seer der i en ringe Dragt? Jeg seer Medlidenhed udi hans Ansigt tegnet, Han staaer og reyser en, som er i Afmagt segnet For Avinds skarpe Skud, og noget fra ham staaer, En Flok, som truer den, der læge vil hans Saar; Men deres Trudsler han betragter med Foragt. Saa. Saa er du da endnu 6 Venskab til paa Jorden, Saa har jeg fundet En, som i Ulykkens Torden. Staaer fast, og svigter ey, en ret oprigtig Ven, Ja meer end Een, som den. Som i en steenig Jord, der fuld af Ukrud var, Har fundet nogle Straae, som ægte Hvede bar. Midt i Ulykker da, udvalgte liden Flok, Imens jeg haver dig, er jeg lyksalig nok. Ol at man ville dog paa Venskab sætte Priis, Og aldrig dyrke den paa hykkelskeskrømte Viis; En Ven i Nød er rar ey udi Navn men Gavn, Lyksalig den som ey paa Venskab finder Savn. Forskiel paa Ærlighed og Klogskab.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000560
0.98917
Jyske Efterretninger
(Af den Alton lærde Mercur. 32. Stykke.) Ærlig og klog sættes ikke sielden imod hinanden. Den Kloge har Agt paa sin Jnterresse, men han er stedse i Fare for at skride over Retfærdigheds Grændser. Den Ærlige, sat imod den Kloge, veed af ingen Jnteresse, han forsømmer sine Fordeele; J forvildede Omstendigheder er hans Ærlighed ligesom et Lam i en tyk Tornebusk Han handler efter en vis, men mechanisk Rigtighed, ligesom en Discipel skriver efter Linier. Denne ærlige Mand, som man ikke kan regne iblant de Kloge, er derfor ikke dum. Han har ikkun mindre Hensigter end den anden, efterdi flere vilde ikke finde Rum i hans ellers sunde Forstands snærre Omkreds. Den Kloge maae have mange Hensigter, ellers kan man ikke kiende ham. (At opfinde et Middel er allene ikke tilstrækkelig til Klogskab. En Enfoldig kan og saa undertiden treffe det rette Middel, men deraf kan manikke slutte sig til Klogskab Munterhed er ey heller Klogskab, omendskiønt en flygtig Agtsomhed kan i en Hast blive flere Modsætninger vaer, og deriblant finde det beqvemmeste Middel, Thi dette skeer ikkun tilfældig viis - Ærlig hedder ikke sielden saa meget som godhiertig og tienstfærdig. Men Godhiertighed og Tienstfærdighed udgjør det ikke, endskiønt saadanne Folk ere al Ære værd - Ærlighed i en Oo 2 neg. negtende Forstand udelukker Ondskab og Bagvaskelse. - Ærlig og ikke ærlig kaldes ofte saa meget som oprigtig og ikke oprigtig. Man er oprigtig, naar man ikke holder tilbage, hvor der udfordres af Ærlighed en Tilstaaelse eller Viidnesbyrd, Sandheds Forsvar, Uskyldigheds Frelse, Ondskabs Anklagelse, Bagvaskelses Opdagelse og en vis Lidelse for Sandheden - Ærlig og falsk hedder saa meget som god og ond. Den Uoprigtige er derfor ikke ond. Han skader ved ikke at giøre, den Ondskabsfulde ved at giøre, og naar denne skiuler sin Gierning, eller endelig paatager sig Skin af Oprigtighed, saa kaldes han falsk, og formedelst hans Ondskab, som sniger sig i Mørke, lumsk. Den virkelig ærlige Mand holder aldrig tilbage; Han efterlader ikke at anklage Ondskaben, at opdage Bagvaskeren, og skyer aldrig en vis Lidelse for Sandhen. Men den virkelig ærlige Mand er ingen Fiscal. Han skal just ikke give Agt paa, men fornemlig ogsaa med sin Skade aabenbare saadan Ondskab, som i Lovene ikke er belagt med nogen Straf. Jkke at tale ilde om nogen, kaldes ikke, ogsaa selv at tale godt om Onde, og ey at forfølge nogen, udelukker ikke den reene Vrede, som forfølger Uret. En ærlig Mand maae vaage for Sandheds Jnteresse; men for den vigtige Sandheds Jnteresse, og ikke vise nogen Jver over Smaating. - En ærlig Mand maae blive i sine Kreds, hvorudi Forsynet har indslutted ham - Hans Oprigtighed maae ey være forbunden med Egennytte - Oprigtighed og Ulegennytte ophøie Siælen, at den føler sin egen Værdighed og sin saade indvortes Ære. Thi den sande Ærlighed bestaaer i en fuldkommen Uregennyttighed, forbunden med den sande Aere og Følelsen af samme.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000561
0.97886
Jyske Efterretninger
For dem af vore Læsere, der endnu ey have læst de smukke originale Danske moralske Fabler, hvilke i dette Aar ere udgivne af Jacob Christian Bie, ville vi til en Prøve anføre den 16. Fabel om Videnskabernes Klage over Critiqven Tig Videnskaberne engang i Sælskab sloge, Og til Apollo sig en Reyse foretoge At klage over den ubillige Critik, Hvis haarde Svøbe=Drag paa deres Nakker gik. De af Hævngierrighed og Vrede alle brændte, Apollo lader strax den Skyldige indhente, Han loed den holde an at svare til sin Sag, Og ved Mercurium forkyndte Herredag. For Rimeligheds Ret blev denne Sag indstævnet, Hvor hver Assessor var med billighed bevæbnet, Hvor ey Formalitet og Ræve=Rænke galdt, Hvor ikke Dom for Guld, for Gunst og Venskab faldt. Min Muse kunde vel opfylde hele Blade Med deres Navn og Rang, som udi Retten fade, Nok er det, at den ey var fyldt med blotte Navn, Som stor Parade giør, men megen liden Gavn. Man strax den Skyldige for Dommerstoelen førte, Som sagde, at det sig som Criticus tilhørte At sige Sandhed frem, og meente, at Critik Heel Verden over frie for al Tiltale gik. Aars critica sig strax for Retten loed tilsyne Med rynket Næse og opspilte Øynebryne, Hvor hun heel lydelig sin Klage læse loed, Hvis Jndhold næsten i det følgende bestoed: Endskiønt den Myndighed mig egentlig tilkommer J lærde Sager at agere billig Dommer, "Jeg dog fra den Tid har været døv og stum, Da Sandhed blev forviist, og Løgn i Moden kom. Den falske Critica mit Embede nu fører, Af hver en Grovsmeds Mund man næsten Crisis hører, Den om de lærde Ting nu dømmer allermest, Der ey har meere Vid end som vor Herres Hest. Jeg sagde Sandhed frem, men ey Personer agtet, Jeg ingens Navn og Stand, men kun hans Skrift betragtet, Den paa min Veyeskaal kun vægtig fundet blev, Som med den største Flid og beste Gave skrev. Do 3 Men Men viid, at andre nu min Ære kun forhaane, Mit uberygtet Navn imod min Villie laane, "Jeg beder, straf Apoll, og straf dem tydelig, Saa hele Verden seer Forskiel paa dem og mig, Apollo reyste sig med Majestætisk Jver, Strax Metaphysica af lutter Angst bortflyver, Astronomien nær sin Tubus havde tabt, Men Physica hun stoed henrykket og forgabt! Hør Børn sagde han, jeg Jer tilfreds skal stille, Den falske Critica ifra den sande skille, Thi hun skal efterdags i Canaliskers Sprog, Bagtale al Fornuft og roese alle Drog. Og naar hun dette giør, hun giør sig selv til Skamme, Saa bliver hendes Roes og Last for hver det samme, Og til des større Straf jeg skal en Fiendsmand. Opvække hende i hver Alder, Sted og Stand. Det Sværd, hvormed hun slaaer, sig skal i Haanden vende, Og hendes Afkom skal befordre hendes Ende; Saaledes var den Dom, som faldt i denne Sag, Man siger, at den staaer ved Magt til denne Dag Critiqven nyttig er, det kan ey nogen nægte, Saa snart den falske kuns ey bruges for den ægte, Men naar man Spotte-Ord og Gluffer skyder ud, Er det ey Lærdoms Lys, men falske Stierneskud. Man skulde i vor Tid snart paa de Tanker falde, At aldrig Crisis kan frembringes uden Galde, Fast hver Recension er fuld af saadan Kram, Og handler med et Skrift som Ulven med et Lam. Man Man kan jo Sandhed net og uden Galde sige, Man kan jo rette og opmuntre En tillige, Men naar Eens Feyler blir med sorte Farver malt, Forbittres et Gennie, og Sandhed bliver qvalt.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000562
0.97963
Jyske Efterretninger
Det er ey nogen Kunst at dadle alles Skrifter, Men vogt dig selv for Feyl, du som de andres drister, Jnfallibilitet er ey engang i Rom, Og paa Critik du ey har Monopolium
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000563
0.9697
Jyske Efterretninger
Adskilligt. Hos Gaardmanden Jens Uttrup i Sønder-Tranders har der sidst afvigte Løverdag været Jld løs udi hans Rollingshuus, hvoraf nogle Fag bleve brændte, men Jlden blev strax slukket, uden at der skeede nogen videre betydelig Skade.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000565
0.97297
Jyske Efterretninger
Natten imellem den 6 og 7, hujus havde vi her et forskrækkeligt haardt Veyr med Torden og sterk Lynild, ved samme er afbrændt Jens Toftmanns Fæehuus i Hvorupudi Wensyssel.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000566
0.92593
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 3 til den 9 Septembr. L. Nielsen af Nedeneslehn fra Arendahl. O. Hans. Raun af Sæbye fra Fladstrand. P. Asmus. Dahl af Norborg fra NarvaaB. Knudsen af Aalborg fra Kiøbenhavn. P. Pett. Thagholm af Aalborg fra Memel. John Elliat af Neucastel, fra Neucastell.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000567
0.84444
Jyske Efterretninger
Udgangne. Bøye Wrigt af Porsgrund til Langesund. Joh. Jensen af Steinborg til Flensborg. J. Jens Holm af Aalborg. borg til Bergen. T Sørensen af Nedeneslehn til ØsterRiisøer. C. Pedersen og H. Nielsen af Nyekiøbing til Drammen. Joh. Brenne af Frederichshald til ibid. Mich. Wilsnach af Aalborg til Kiøbenhavn. P. Asmunds Dahl af Nørborg til Sønderborg. N. Niels Krog af Nyekiøbing til Laurvig. Alexand Thomsen af Schotland til Bergen. O. Hans. Raun af Sæbye til Fladstrand. Anders Fuur af Løgstøer til Randers. John Elliat af Neucastell. til Christiansand.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000568
0.88506
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Sidst afvigte 7. Septembr. døde Jomfr. Diderica Clementin, en Dotter af Velærværdige Hr. Clemmentin, residerende Capellan til Budolphi Kirke her i Aalborg. Hun var fød den 15 Mart. 1744. Den 8 hujus døde Christen Pedersen Bøgh Bundtmagersvend, i sin Alders 26. Aar.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000570
0.97368
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Hos Christopher Wille i Aalborg er at bekomme: Danmarkes Speyl for Aar 1767. Geistlige Staat, Cancellie og Contoir-Calendere, Historisk Almanak for Aar 1767. item Hedegaards Juridiske Anmerkninger, 4 Deele, ejusd. Criminal=Ret, Dissertationer, 12 Stkr. saa og hans Trisolium Juridic. alle smukt indbundne, for billige Priser.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000572
0.95455
Jyske Efterretninger
Paa Aalborg og Wiborg=Post-Contoirer faaes NB.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000573
1
Jyske Efterretninger
Danmarks Speil for 1767, saa og Prospecter af den i Altona oprettede Ære=Port, i Anledning af Kongens Nærværelse der, stukken i Kobber paa et Ark Median=Papiir.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000574
1
Jyske Efterretninger
Skulde nogen have Lyst til i tilkommende Uge enten selv at reyse til Nyeborg eller af den Vey, eller og have noget den Vey at forsende, kan beqvæm Leylighed dertil anvises her fra Bogtrykkeriet. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-09-11
aalborg1767_1767-09-11_1000575
0.97917
Jyske Efterretninger
Følgende er indsendt. Mine Herrer, Jeg læser deres Efterretninger. Men jeg læser dem ikke alle med lige Fornøyelse. Jeg er forsikkret paa at de gjøre det ikke selv. Jeg troer ikke heller, at de skulde forlange, at de skulde læses af alle saaledes; Thi hvis saa er, fortryde de ikke paa, at jeg siger dem, at de kiende ikke Menneskene ret, og det er med Bøger som med Mad. Hvad der smager en, smager ikke en anden. Jblant andet har jeg læst de tvende Vers over Aalborg; Det ene, hvor Aalborg beskyldes for Baatalelse, det andet, hvor det forsvares. Auctor til det første anseer jeg foreen, der har i en kort Tid opholdt sig i et Huus, hvor Beboernes største Fornøyelse har været at bagtale Folk, og har han da af en Deel gjort sig en Slutning til det Gandske. Den anden maae nok være fød i Aalborg, og har havt det gamle Ordsprog for Øyne: Der findes brodne Potter i alle Land. Da jeg nu underskriver den sidstes Meening saa saa er det faldet mig ind at undersøge: Hvoraf dog den umenneskelige Last Bagtalelse kan have sit Udspring, og hvad Fordeel Bagtaleren kan have af at tale ilde om sin Næste, om han bliver derved bedre og Næsten verre. Jeg fandt den Last saa umenneskelig, at jeg skammede mig vedat den skulde findes iblant mine Med=Menneskeer; Og jeg vilde gierne afmale den med saa sorte Farver, som den fortiente, og stille den ret frem i sin Hæslighed, for at alle skulle faae en Afskye til dette vederstyggelige Syn. J det samme kom mig en Bog i Hænderne, udi hvilken mit An lag var saaledes udført, at jeg saae mig ikke i Stand til at giøre det saa got. Jeg har den Ære herved at sende dem samme. Det er i mine Tanker værd at trykkes, værd at læses. Jeg vil ønske Frugten deraf. &c. Jeg finder ved alle de Gierninger, der afvige fra Dydens Regler, altid noget got, naar jeg gaaer tilbage til den menneskelige Siels første Drivefiedre, til de første Tilbøyeligheder, omendskiønt jeg maae tilstaae, at det meget Ureene og Onde, som jeg finder derhos, fremstiller sig i saadan en Mængde, at det lidet Gode næsten forsvinder. Man har i det ringeste ofte et moralsk Forstørrelses=Glas fornødent, naar man vil aabenbare det neendelige Lidet. Jeg vil for nærværende Tid handle om det, som de fleeste Discourser, gaae ud paa. Man behøver allene at kalde de sidste Discourser, som man har bivaanet, tilbage i sine Tanker, saa vilman blive overbeviist om, at Menneskene have næsten bestandig Menneskene at tale om. Hvad hører man snart andet, end Næstens ukiærlige Jgiennemhegling, ukiærlige Bagtalelser, Spotterier og hemmelige Streger, J hvor lastværdigt end dette er, saa finder jeg dog en roesværdig Grunden god Grund, paa hvilken en saa lastværdig Bygning bliver opført. Mennesket er i Sandhed saa vigtigt og i blant alle Skabninger af saa stor Værdie, og Rigdom paa Ting, at Mennesket kan ikke have noget bedre at tale om, end om Mennesket. Den hemmelige Overbeviisning herom og den naturlige Drift dertil, er af saadan en Magt, at enhver overlader sig til samme. Og for saa vidt finder jeg noget got hos en af de strafværdigste Handlinger. Dette. te har bragt mig paa de Tanker, om man ikke kunde paa en overbevisende Maade aabenbare det Onde, som derved bliver fundet, og med Grunde, der ere tydelige, anføre Menneskene til Bedring. Jeg troer, at dette kunde best skee, naar man skilte det Gode fra det Onde, og viiste ethvert i sit rette Lys, og stillede dem ved Siden af hverandre. Derved vil man lettest aabenbare de Afveye, ved hvilke man falder paa det Lastværdige. Jeg vil paa denne Maade efterhaanden betragte alle Laster, og, i det jeg roser det Gode, desto dristigere straffe det Onde, og afskiære den trofne Læser Veyen til tomme Undskyldinger.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000577
0.986
Jyske Efterretninger
Jeg vil for nærværende Tid blive ved Bagtalelse, og da jeg har allerede anført det lidet Gode, der er at finde hos Bagtalere, saa vil jeg nu vende mig til den heslige Deel i denne Handling. Jeg sætter forud, at man kan ikke tale ret om en Ting, naar man ikke forstaaer den. Jeg antager det og som en Grundsætning for alle vore Forretninger, at deres første bevægende Grund maae bestandigen. være vort eget Beste, heraf flyde gandske naturligen følgende tvende Sætninger: Først, at et Menneske, der vil tale om andre Mennesker, maae først kiende ret Menneskene, ikke allene de Mennesker, om hvilke han taler, men Menneskene over Hovedet. Naar han ret kiender Menneskene over Hovedet, saa vil han desto bedre lære at kiende et vist Menneske, og naar han ret forstaaer et vist Menneske, saa vil han berige sin Indsigt og Menneskene over Hovedet med nye Kundskaber. Den anden Sætning er denne: At alle de Discourser, som vi anstille om et eller andet Menneske, maae have vor egen Forbedring til sidste Øyemeed. Efterat jeg har sat dette forud, saa beder jeg mine Læsere, at de vil ved alle de Discourser, hvis Jndhold er Med=Menneskeet, undersøge sig selv og de Tilstedeværende, hvad for en Kundskab, der findes hos enhver og Menneskene i Almindelighed, og det Memeste i Særdeleshed, om hvilket der bliver talet. Pp 2 Som Som Uvidenhed er Moder til alle Vildfarelser, saa liggen- og heri Grunden til al ilde Omtale. Hvor kan et Menneske, der er endnu gandske uforfaren i Lærdommen om Menneskene, med Vished bestemme det ringeste. Han maae enten rose eller laste en menneskelig Handling, saa vil han mestendeels tage feyl, og bestandig handle uvis. Jeg vil tilstaae, at Kundskab om Mennesket er i Almindelighed besværlig, men er da Kundskab om et eller andet Menneske lettere, Jeg er fuldkommen overbeviist om, at man kan ikke grundigen kiende noget vist Menneske, saa længe man kiender ikke et andet vist Menneske, nemlig Sig selv. Et Menneske, der kiender sig selv, finder saa meget at gjøre med sig selv, at han kan ikke anvende saa megen Tid. som gemeenligen skeer, paa at domme om sin Næste; Og naar han taler om andre, saa skeer det paa en grundig og lære rig Maade. Alle andre sladdre om deres Næste, som den Blinde og Farven. Deres Uvidenhed er Grunden til den ene halve Deel af denne Feyl, og deres Ondskab Grunden til den anden halve Deel; Det er et ubedrageligt Kiendetegn paa et Menneske, der har ikke øvet sin Forstand, og hvilket det end og feyler paa Forstand, naar det opholder sig i sine fleeste Discourser over andre; Thi saadan en kjender hverken sig selv, ellers vilde han ikke igiennemhegle sin Næste, ikke heller noget andet i den vilde Verden, ellers vilde han tale derom. - Den nederdrægtige Last Bagtalelse fortiener alle de nederdrægtige Navne med hvilke den bliver belagt i vort Sprog, og de Ord, næsviis og superklog, udtrykke overmaade vel den Feyl, der er i Bagtalerens Forstand; Thi et Menneske, der er ikke ret vel bevaret i Hovedet, er allene oplagt til at opholde sig over andre i det en hemmelig Overbeviisning om hans Naragtighed tilligemed en stærk Dosis af Egen Kierlighed bringer ham til, at han gierne vil sætte andre saa langt ned at de kan blive ham lige, eftersom han føler nok, at han er ikke i Stand, til at ophøie sig saa høyt, at han kan blive dem lig. Et Menneske maae være saa dumt, som det være vil, saa har har det dog en Kraft til at tænke. Denne vender sig til Med Menneskene, saa snart man ikke vil tænke paa sig selv, og da der er intet lettere, og udfordrer mindre Forstand, end at anstille og fælde tørre Anmærkninger og Domme over andre, saa er det tomme Hoveders eeneste Forretning: at de opholde sig over enhver. Disse Personer gidde ikke gjort sig den tunge Møye at eftertænke og giøre Overlæg og anvende deres Bemøyelse paa Tungen, hvilken de vide med saadan en Hurtighed at sætte i Bevægelse, at man maae forundre sig over, hvor hastigen Ordene kan rulle ud af Læberne. Man seer let, at de maae have havt en mægtig Øvelse, for at erholde denne særdeles Færdighed. Næstens Feyl give Ordene et falskt Anstrøg af Tanker, og den øvrige Hob tankeløse Sladrere, der ere ligesaa vankundige og dumme, anhøre dette Sladder med begierlige Øren, og bringe det med stor Geskæftighed videre ud. Dersom Verden, vilde med eet blive klog og dydig, saa vilde alle disse Personer blive seete i deres rette Nøgenhed, og deres Tanker og Discourser vilde forekomme dem selv, som Aviserne i FredsTider; Thi man kan med billighed kalde dem det Ondes Avis Dragere. Deres elendige Beskaffenhed er og klar deraf, at enhver, der gjerne taler ilde om sin Næste, derved fuldkommen slaaer sig til den ringeste Pøbels Partie. Hidindtil have vi betragtet denne Handling paa Dumhedens Side, efter den første Sætning. Den anden giver os en riig Leylighed til at indsee sammes Daarlighed og Ondskab. Den anden Grund=Regel er denne: At vi skal giøre alle Ting til vort Beste. Jeg veed vel, at vi kan fore os andres Feyl til Nytte. Denne Sandhed har allerede hos de Gamle frembragt dette Ordsprog: felix, qvemfaciun alien pericula cantum, 3: Lykkelig er den, der bliver klog af andres Skade. Denne Nytte have allene de der tænke meere paa sig selv, end paa andre. Men da vil have seet, at Bagtalere tænke ikke paa sig selv, saa ere de ikke heller i Stand til at kunde faae denne Nytte. Dersom vi vil undersøge de øvrige Fordeele, som de have af deres ukierlige Tale, saa vil vi forundre os over, hvor forfængelige, hvor latterlige og hvor overmaade smaae de ere. Pp. 3 Bag. Vagtaleres Hoved Nytte er den Fornøyelse, som de finde i saadanne Bagtalelser. Naar vi fornemme en erholden Fuldkommenhed, saa hedder det behagelige i denne Fornemmelse, Fornøyelse. Nu erholder ingen ved Næstens Feyl en sand Fuldkommenhed, hvilken han ikke uden samme havde kundet erholde. Den eneste sande Fuldkommenhed, nemlig en Forbedring, er af den Beskaffenhed, at Bagtalere ville ikke have den, og kan ikke blive deelagtige i den; Den anden er meget nægtende, den bestaaer blot deri, at vi see, at en anden er slemmere, end vi. Jeg seer ikke, hvorledes vi kan blive forbedrede ved denne Kundskab, helst da, ved nøye Undersøgelse, ogsaa denne nægtende Fordeel vil henfalde; Thi jeg vil tilstaae, at et Menneske, der igiennemhægler en anden for Gierrighed, er ikke selv gierrig, er han derfor bedre, er han derfor frie for andre Laster, der ere ligesaa nederdrægtige, Er det ikke det samme, som om et Menneske, der havde en sønderreven Skjorte paa Kroppen, vilde opholde sig over den, der gik med sønderrevne Skoe, Hvad Fordeel erholder den Ukydske deraf, at han er ingen Tyve og bliver den Ubarmhiertige bedre derved, at andre ere ukydske, En vis Slags Stolthed bliver vel ernæret ved Bagtalelse, i en tom Indbildning, at man er bedre, men, naar man ret betragter denne Stolthed, saa er den overmaade nederdrægtig; Thi der hører just ikke megen Dyd til at være bedre end et lastefuldt Menneske, der lever paa en grov Maade i aabenbare Laster, og det er ingen sand Ære for et Menneske, at han er ingen Tyv og Hore=Jæger eller at han ikke har fortient Galgen. Og det er dog alt det, som Bagtalere søge efter, derfor fornøye de sig aldrig med deres Næstes Feyl, som de virkeligen ere, men de forvandle dem til Laster, de drive dem til det høyeste, og giøre de ringeste Forseelser til lutter skammelige Gierninger. Hvor liden er ikke den Fornøyelse, som man drager af den blotte Bagtalelse, og bestaaer deri, at man kan holde et Sælskab vedlige, og har opmerksomme Tilhørere. Det er elendige Folk, der høre gjerne slige Discourser. Man behøver ikke at besidde den ringeste Fuldkommenhed, for at behage saadanne. Dette biefalds Værdie er saa ringe, at den det er ikke Umagen værd at være fornuftig for at erholde det. Endnu en Slags Fornøyelse er tilbage, hvilken en Baataler fornemmer i en overmaade stor Grad, og til hvilken han gandske overgiver sig. Denne Fornøyelse kunde tiene til hans Undskyldning, om en Fornøyelses Storhed i Almindelighed kan retfærdiggjøre en Handling; Thi i denne begge finde en overmaade stor Fornøyelse, den ene i Pen Fald vilde Gierrighed og Geilhed blive lovlige, eftersom ge, den anden i den liderligste Vellyst, og jeg veed ingen Last, som jo derved vilde blive til en Dyd. Denne Fornøyelse er aldeles umenneskelig og ret Diævelsk, og bestaaer i den behagelige Fornemmelse, at see en anden ulykkelig. Derfor see Øynene ikkun efter Feylene, og Ørene ere ikkun aabne for Bagtalelse. Hvor fordærvet maae ikke et Gemyt være, der giør sig en Glæde af, at det gaaer ikke ret til Saadant et Menneske giver sig blot, at det har gandske og aldeles ingen Kierlighed. Helst da en Bagtaler lader det aldrig blive derved, at han igjennemhægler Næstens virkelige Feyl, men han giør, saavidt, som det staaer til ham, enhver lastefuld. Saafremt det stod i hans Formue, saa vilde han, som Diævelen, gjøre den heele Verden forrykt, men da han kan ikke det, saa stiller han dog enhver saaledes frem, som han vil, at enhver skulde være. Derfor finder han ikke noget got hos noget Menneske, han søger kun efter Laster, og, hvor han ikke finder dem, der optænker han dem. Han er en Skarnbasse, der ikkun roder i Mødinger ne, og som Nero og Basiloviz forlystede deres Øyne i de Myrdedes Blod, saa forlyster han sit Hierte i, at hans uskyldige Med=Mennesker blive berøvede deres ærlige Navn. Den hellige Skrift beskriver dem ret livagtigen i deres skammelige Skikkelse. Jeg vil tilføye nogle af disse Beskrivelser: I deres Mund er intet vist, inden i dem er HierteSorg, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunger, der er Slange Edder under deres Læber, og deres Mund er fuld af Bander og Bitterhed. Deres Fødder ere hastige til at udøse Blod, der er Ulykke og Elendighed i deres Veye. Der er ingen Gudsfrygt for deres Øyne. De hvæsse deres Tunge som en Hugorm, der er Øglers Forgift under deres Læber. De tænke Ondt i deres Hierter, og og omgaaes dagligen med Krig. Deres Mund er blødere end Smør, og de have dog Strid i Sinde, deres Ord ere smidigere end Olie, og de ere dog dragne Sværd.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000578
0.98614
Jyske Efterretninger
Dersom det var hos Romerne et umenneskeligt Skuespil paa offentlige Pladser, eller under Giestebude, at holde Fægterspil, og med tørre Øyne at ansee Menneskers blodige Myrden og grumme Mishandlinger, saa kan vi ikke sige vore Tider frie for den vilde Grumhed; Thi omendskiønt den nærværende har paataget sig et Skin af et meere sædeligt Væsen, og ikke taaler slig Myrden, saa har den dog gjort den menneskelige Æres Mishandling og det gode Navns Myrden til det, hvori den søger sin Forlystelse, og saavel de offentlige Forsamlinger, som Giestebudde ere Leylighederne til denne grumme og umenneskelige Fornøyelse. Og omendskiønt det er fra lang Tid af, at man har agtet Livet ligemed Æren, ja har foredraget Æren for Livet, saa tænke dog saa, at de ere rette Mordere, naar de bringe deres Næste at med hans Ære. God, For dumme Folks Bagvaskelse Skal Ord og Trætte spares; Foragt og vig og tiel og lee, Saadan skal de besvares.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000579
0.98718
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Frad. 10 til 16. Sept. J. Christens af Aalborg, H. Hendrichs af Nibe og K. Møller af Aalborg fra Khn. J. J. Søderup af Aabenraae fra Memel. J. Hierting af Aalborg fra Lybek. C. Kierchemoe af Lessøe fra Fladstrand.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000580
0.94872
Jyske Efterretninger
Udgangne. C. Eskilds af Hals til Hadsund. P. Guldager af Aalborg til Krogerøe. C. Hovalds af Dragøe til Khvn. S. Boesen af Corsøer til ibid. J. J. Søderup af Aabenraae til ibid. C. Graven af Aalborg til Moss. J. Biørns af Aalb. til Christiania. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. An Anhang til No. 38.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000581
0.96774
Jyske Efterretninger
Fredagen den 18 Septembr. 1767.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000582
1
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Byefogeden i Nyekiøbing paa Morsøe lader herved 3de Gange bekiendtgiøre, at sidstleden 31. Julii har en Person navnlig Jens Christensen fra Doverkiil i Thye indbragt i bemeldte Nyekiøbings Havn et lidet Fartøy eller saa kaldet Skøytte ungefehr paa 50 Tdrs. Størrelse med tilhørende Skibs=Baad, som han, efter almindelig Spargement, skal have tilvexlet sig i Aalborg for et andet og større Fartøy, det han førte for Hr. Commerce=Raad Sommer til Boddum Bisgaard i Thye; Men den paafølgende 3 Augusti er det anmeldet, at samme Skøyte i Havnen, hvor den laae for Anker, var løben fuld af Vand og færdig at synke, og at Skibs=Baaden derfra var bortkommen, og med udstrakte Aarer laae paa Dybet i Fiorden næsten inde under Sallings Land, samt at Skipperen Jens Christens. var bleven usynlig, og hverken i hans Logemente eller andensteds i Nyekiøbing kunde opspørges, hvorfore der strax blev føyet, den Anstalt, at Vandet af Skøyten blev udpompet, og derefter tilligemed Baaden indlagt til Landet, samt over dens Inventarium holdet lovlig Forretning; Thi bliver oftnævnte Jens Christensen i disse Efterretninger, ligesom skeet er ved Nyekiøbings Byetings Ret og flere Stæder, offentlig efterlyst og derhos indkaldet at indfinde sig inden den i Loven befalede Tid, forat antage sig Fartøyet, som da skal vorde hannem eller hvemder maatte være retmæsig Eier af samme overleveret imod billig Biergeløns og øvrige Omkostningers Erstatning. Nyekiøbing paa Morsøe d. 31. Augusti 1767. J. P. Woydemann.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000584
0.92641
Jyske Efterretninger
Det giøres herved for alle bekiendt, at jeg Henrich Hansen, Bøssemager i Aalborg, agter som Gud vil, at flytte strax efter Michelsdag herfra til Wiborg, og derfor vil Torsdagen den 1. Octobr. om Formiddagen ved offentlig Auction bortsælge min her iboende Gaard og noget Boeskab, samt en Deel Bøge=Træe. Liebhaberne ville da til samme Tid behage at indfinde sig. Aalborg den 17 Septemb. Vil nogen levere i Bogtrykkeriet en Papiirs laqveret Dose, som blev tabt i Onsdags paa Veyen fra Graven til Kirken, kan der ventes en convenabel Douceur derfor Hos Christopher Wille i Aalborg er at bekomme: Danmarkes Speyl for Aar 1767. Geistlige Staat, Cancellie og Contoir-Calendere, Historisk Almanak for Aar 1767. item Hedegaards Juridiske Anmerkninger, 4 Deele, ejusd. Criminal=Ret, Dissertationer, 12 Stkr. saa og hans Trifolium Juridic. alle smukt indbundne, for billige Priser.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000585
0.98485
Jyske Efterretninger
Paa Aalborg og Wiborg=Post-Contoirer faaes NB.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000586
1
Jyske Efterretninger
Danmarks Speil for 1767, saa og Prospecter af den i Altona oprettede Ære=Port, i Anledning af Kongens Nærværelse der, stukken i Kobber paa et Ark Median=Papiir.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000587
1
Jyske Efterretninger
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1.) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2.) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2.) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000588
0.97436
Jyske Efterretninger
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothe paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog=viis for 5 Mk.
1767-09-18
aalborg1767_1767-09-18_1000589
1
Jyske Efterretninger
Følgende er for lang Tid siden indsendt, men man har ey, for nu, funden Leylighed til at lade det indrykke.) Concept til et Bryllups=Vers, naar en fornemme riig Person giftede sig med en Dydig, skiønt fattig, Jomfrue, eller, en riig Jomfrue giftede sig med en Skikkelig, dog ubemidled, Mandsperson. Halvandet Vers paa Romersk Sprog, Vi har, men ilde skrevet, (4) 4) (O civer civer, qværenda pecunia primum est Virtus post nummod . . Den ædle Regel seer man dog, Haar andre (3) efterlevet. (8) o diver, divet, virtus qværenda supremaes. Primum, excedit enim semper datalia magna. Til Ære for Brude=Paret Opsat. Og De Jet var er herlig Skik og Maade, Som kunde bringe Gavn og Baade, For dem, der vilde gifte sig, Saafremt den Rige skulde tage En from, skiønt ey bemidled, Mage, Og giøre samme lykkelig.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000590
0.92481
Jyske Efterretninger
Saafremt en Fader eller Moder, Som havde Rigdoms gyldne Floder, Blant andet vilde sige saa: Min Søn du har alt Skiæg paa Hage, Du vil maaskee fra Hiemmen drage, Og udi Ægteskab indgaae; Men tag en Jomfrue, som du finder At være dydig, ingen Hinder. Giør det, om hun ey bringer med En Capital af store Penge, "Og et Dosin opredte Senge; Du kan dog komme vel afsted. Thi det, du allerede haver :"Af Herrens uforskyldte Gaver, Kan vel med Tiden blive meer. Du maae ey efter Penge tragte, Og Ubemidlede foragte: Men søge Dyden, hvor den er.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000591
0.9898
Jyske Efterretninger
Saafremt en Moder eller Fader, Som havde Kister, Kamre, Lader. Opfyldte med Velsignelser, Fornuftig, kierlig vilde sige: Min Dotter hierte lille Pige! Din Bryllups=Fest er meget nær, Du har jo Midler, du har Alder, "Saavelsom det, man yndigt kalder, Hvi skulde du ey gifte dig? Du seer, det ingenlunde feyler : Paa Friere, da mange beyler, Som selv har Penge og er rig"Ja andre tør det ogsaa vove, Som ey har Guld og grønne Skove, At holde an om dig til Brud. "Tag nu den Dydigste, som haver Kun liden Deel af jordisk Gaver, Den Handel falder undigst ud. Saaledes burde Dyden være Anseet, og stedse Prisen bære. For Penge, Stamme, Byrd og Slægt, J sær om Dyden derved fattes, Da maae det billig agtes, skattes Som Gran mod Centners Pund og Vægt, Men det er Verdens Skik og Maade, Som sielden bringer Gavn og Baade, For dem, der vilde gifte sig, At Rige gjerne Rige tager Til Ægte Mænd og Senge Mager; Den Sag er jo almindelig. At naar Forældre have Penge, Og ey til nogens Hielp tør trænge, Saa stræbe de, og meene vel, Sønner At deres i 1 Døttre i i skulde søge Bemidlede, og saa forøge Ved Giftermaale Boe og Deel. De lade sig og tit forlyde: O kiære Børn, J skal fortryde, "Om J vil give eder bort"Til dem, hos hvilke vel kan være "Dyd, Godt og andet saadant meere; Men det er lidet, og ey stort. Til Penge maae J Penge bringe, "Saa kan for eder best gelinge: Det Ægteskab, J komme i; Den nogne Dyd kun faa begiære, Og hende kan J vel undvære, J Trang hun staaer saa lidet bl. Og 2 At mangen ung Person, hvis Rente Hvert Aar er stor, og meer kan vente, Foragter den, som dydig er: Fordi hun har ey gyldne Bierge At grave i, tør han vel sværge, Og sige: "Jeg ey kommer der. "Jeg vil til hende ikke beyle, Goud-Custen vil jeg helst beseyle, (a).Der fiskes store Klumper Guld; Skiønt jeg har Penge, vil jeg have En Brud, hvis Skat og Morgengave Kan fylde mig min Ørken (1) fuld. At mangen Jomfrue, som tillige Er rig og stolt, tør dristig sige: "Jeg vil udvælge mig til Mand.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000592
0.98928
Jyske Efterretninger
En ung Person, der haver meget, Det kan jeg legge til mit Eget, "Saa er jeg i en kroned Stand. Mit Guld, og Sølv, og mange Penge. Jeg ikke lettelig vil slenge Udi en fattig Beylers Skiød, "Skiønt han er dydig, kan jeg ikke For ham min Rigdom just beskikke, "Og unde ham saa got et Brød. Saaledes dømme jo de fleste, De søge Penge, som det beste, Særdeles udi Ægtestand; Men det saa mange har tilføyed Fortræd, og gjort dem misfornøyed, Hvorom Exempler vidne kan. Den ædle Dyd bør derfor være Det beste, man skal søge, ære Hos dem, man vilde giftes med, Thi c) Gond-Cust betyder Guld=Kyst, og ligger i Guinea. e) Ørk betyder en meget stor Kiste. Thi den bestaaer, naar Penge flipper, Den holder fast, naar alting glipper, Og giver sand Lyksalighed. Det prises høyt, naar Dyd og Penge Kan findes udi Brude=Senge. Hos hver af dem, som ligger der; Saadanne kan med dobbelt Glæde I deres Ægtestand indtræde, Velsigned er den Bryllups=Fær. Det prises meere, naar den Rige, Der selv er dydig, ey vil hige, Og søge efter Penge fleer; Men gierne til sin Ægtemage En Ubemidled vil antage, Naar han forsikkres, at hun er En dydig, deylig, duelig, dygtig, En kyndig, konstig, kierlig, klygtig, Sagtmodig, ydmyg Jomfrue fød, Hans Hierte, Øre, Sind og Øye, Ved hende kan sig ret fornøye J Live og indtil hans Død. Nu har jeg herved vildet give, Et Mynster og i Korthed skrive, Hvordan man bør i Frierie Ey blot paa Penge Øyet fæste, Og glemme Dyden, som det beste; Man tager ellers feyl der.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000593
0.98148
Jyske Efterretninger
Jeg har og kortelig opregned, Dog ey med fulde Farver tegned, Hvordan det gaaer i Verden til Fast overalt med Ægteskaber, Da mangen, ved at vinde, taber, Og giør et slet forloret Spil. Jeg haaber, ingen her kan anke Paa denne min enfoldig Tanke, Og fælde alt for haard en Dom; Hvis nogen alle Ting vil laste, Og Sandhed selv, som Ondt, forkaste, Ham agter jeg slet intet om. Og See, Geisten sværkes, Pennen sløves, Af mine Vers ey fleer behøves, Da sammes Gang og Klang er slet. Vil nogen min Concept forbedre, I Kierlighed skal jeg ham hædre, Og takke, for han gjorde det. Beskrivelse over et Erte-Træe. (?) af den Alton lærde Mercurio 37. St.) cacia Siberica, eller det Siberiske Erte-Træe fortiener med Rette at kaldes et skiønt Træe. Det voxer i en ret og lige Skikkelse, og bær behagelige guule Blomster. Den skiønne lysegrønne Farve paa dets Skal- og paa dets Erte Blade falder ret indtagende i Øynene, og dog have Jndvaanerne i Landet ikke noksom bragt sig det til Nytte. Det voxer helst i en Sandig Grund, naar ikkun Sandet er blandet med lidet Jord, og er vel forarbeydet, ja det kan voxe i ethvert Land, hvor end og slette og vilde Træer ikke engang komme fort. Naar det er tre Aar gammelt, bær det Frugt, og jo ældre det bliver, jo rigere bliver det paa Frugt. En sterk Regn, alleneste paa den Tid det blomstrer, og naar ved den Blomster=Støvet afskylles, hindrer det i at bære megen Frugt. Dets Frugt eller Frøe fører med rette Navn af Erter, eftersom det voxer i Bæl ge, og seer ud som Asparges=Erter. Man kan koge disse Erter, male dem, bage Brød og Pandekage af dem. De have en god Smag, ere nærende og sunde for Mennesker, og Qvæg, hvilke ogsaa dette Træes Blade ere tienlige som det beste Høe. Man samler Erterne i Bælgene, førend de falde () Hos en Præst paa Landet her i Jylland skal efter Beretning findes 2de Erte=Træer i hans Have, hvoraf det ene første Gang i Sommer skal have baaret Frugt. Man ønsker derfor, at samme brave Mand vil meddeele os en udførlig Beskrivelse over sine Erte Træers Art og Beskaffenhed, og hvorledes de omVinteren skal conserveres, for deraf at see Overeensstemmelsen imellem hans og denne her indførte Beskrivelse, i fald hans Træer og virkelig befindes at være af samme Art. . falde ud, eftersom de ellers ere besværlige at indsamle Bælgene tørres, og udtærskes ligesom anden Bælge=Frugt. Man maae udvælge en tør, sandig og løs Grund til at saae dem i, thi dersom Grunden er leeret og tung, saa maae den tilforn giøres løs, og blandes med Sand. Saa snart Frosten tillader det, bliver Jorden omgravet, og Frøet lagt Linie=Viis i den. De unge Træer komme allerede frem efter 14 Dages Forløb. Man maae holde dem reene fra Ukrud, og i det 3die Aar kan man omplante de største. Træet voxer i Almindelighed 4 eller 5 Favne høyt. Det tiener i Lysthaver til Hekke, som blive saa tætte som et Plankverk, og derfor ogsaa i kolde Egne kan tiene Kornlandene til Skiul. Landmanden kan omgierde sin Gaard og Have dermed, og derved tillige skaffe sin Familie og Fæe Næring og Underholding. Ja, naar disse Træer sættes i Sikkerhed for den Skade, som Køer, Geeder, Sviin og andre Dyr kan tilføye det, efterdi dets Blade ere meget lokkende for Fæet, saa kan man letteligen anlegge sig heele Skove af dem.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000594
0.97565
Jyske Efterretninger